Asiatisk kyllingesalat med nudler og peanuts

Print

Asiatisk kyllingesalat med nudler og peanuts

Skøn skøn sprød salat fra det asiatiske køkken -masser af fyld – masser af smag! 

Opskriften er kréeret af skønne Ida fra Nordish.

Ingredienser 4 personer

Hakket kylling

500 g Hakket kyllingekød fra Hopballe
5 fed Hvidløg, finthakket
3 Skalotteløg, finthakket
3 spsk. Oystersauce
2 spsk. Soya
1/2 Chili, finthakket
3 cm. Ingefær, revet
1 Lime, saften heraf
3 spsk. Sesamolie
0,5 tsk. Sukker

Vinaigrette

4 spsk Sesamolie
3 Lime, saften heraf
1 fed Hvidløg, finthakket
3 cm. Ingefær, revet
1/2 Chili, finthakket
1 tsk. Sukker
2 tsk. Fishsauce

Salat

1 lille Spidskål, finthakket
3 Gulerødder
1 pakke Sukkerærter
1 bundt Forårsløg
0,5 stk. Agurk
400 g Risnudler
1 bdt. Koriander, hakket
1 håndfuld Mynte, hakket
Pynt 3 spsk. peanuts, hakket

Tilberedning

  1. Hakket kylling: Varm en pande med sesamolie. Steg hakket kylling på panden, indtil det får en flot farve.
  2. Tilsæt derefter finthakket skalotteløg, hvidløg, chili og revet ingefær. Lad det stege med et par minutter.
  3. Tilsæt derefter oystersauce, soya, sukker og limesaft. Steg det med et par minutter, indtil kyllingen er gennemstegt. Kan efter behov krydres med lidt salt.
  4. Vinaigrette: Pisk sesamolie, limesaft, hvidløg, revet ingefær, finthakket chili, sukker og fishsauce sammen.
  5. Snit spidskål og forårsløg fint. Skræl gulerødderne med en gulerodsskræller. Skær agurk, gulerødder og sukkerærter i julienne.
  6. Kog risnudlerne efter anvisning på pakken.
  7. Vend risnudlerne sammen med vinaigretten, kylling, grønsagerne og de friske urter.
  8. Pynt med ristede peanuts.