Butter Chicken af Hopballe underlår
Print
Butter Chicken af Hopballe underlår
Butter chicken opskrift
Når det kommer til den helt igennem fantastiske ret Butter Chicken, bør du ikke gå på kompromis med dit valg af råvarer. Her bruger vi udbenede underlår, som er en af de møreste og mest smagfulde udskæringer på kyllingen.
Her får du endnu en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish. Denne gang en opskrift på butter chicken.
Ingredienser 4 personer
1 | Frisk rød chili |
6 spsk. | Olivenolie |
6 fed | Hvidløg |
3 cm. | Ingefær uden skræl |
2 | Løg |
1,5 spsk. | Smør |
1,5 spsk. | Frisk spidskommen |
1,5 spsk. | Frisk koriander |
1,5 spsk. | Gurkemeje |
2 spsk. | Garam masala |
1/2 spsk. | Chili flager |
1 dåse | Tomatpuré |
100 g | Græsk yoghurt |
2 dåser | Flåede tomater (blendet) |
1 dl. | Vand |
2,5 dl. | Fløde |
70 g | Smør |
800 g. | Udbenede kyllingeunderlår fra Hopballe (renset for sener) |
Tilbehør
Basmatiris | |
Frisk koriander | |
1 håndfuld | Rosiner |
1 håndfuld | Hakkede salte mandler |
Tilberedning
- Blend frisk chili, løg, ingefær, hvidløg og olivenolie til en pure. Sauter det i en dyb pande med 1,5 spsk. smør og lidt olie i ca. 10-15 min., til det bliver mørkere.
- Rist hele koriander og spidskommen på en tør pande, og stød det derefter i en morter.
- Tilsæt koriander, spidskommen, garam masala, gurkemeje, chiliflager og tomatpuré. Lad krydderierne riste lidt af , indtil massen bliver mere mørk. Tag halvdelen af kryddermassen over i en skål og bland med 100 g. græsk yoghurt og kyllingeunderlår. Krydr med salt. Lade det stå en time på køl og trække.
- Blend flåede tomater og tilsæt det i gryden med den resterende krydderimasse og 1 dl. vand. Lad det simre på lavt blus. Derefter tilsættes kyllingeunderlår, der tilberedes under låg i ca. 45-50 minutter, indtil de er gennemstegt. Tilsæt fløde og smør, og lad simre et par minutter. Retten smages til med salt og peber. Pynt retten med salte mandler, rosiner og frisk koriander. Server med basmatiris.