Coq au Vin a la Hopballe
Coq au Vin er en absolut klassiker! En lækker og meget smagfuld ret, som rigtig kommer til sin ret i selskab med en luftig kartoffelmos og et dejligt glas rødvin.
I denne opskrift har vi valgt at bruge udbenede overlår. Du får den fantastiske smag af lårkødet, som bliver mørt som smør, helt uden at komme i karambolage med benene. Så bliver det ikke meget bedre!
Ingredienser 4-6 personer
8 | Udbenede overlår eller hele lår |
1 spsk | Olivenolie |
1 spsk | Smør |
2 | Løg - finthakket |
5 | Gulerødder - i skiver |
½ | Knoldselleri - i tern |
750 ml. | Rødvin |
4 | Nelliker |
10 | Peberkorn |
1 håndfuld | Frisk timian |
5 | Laurbærblade |
100 g | Bacon i skiver |
250 g | Champignon - i kvarte |
Sort peber - frisk kværnet | |
Salt | |
2 tsk | Majsstivelse |
Karameliserede løg
20 | Perleløg |
2 spsk | Sukker |
½ dl | Vand |
1 spsk | Smør |
Anretning
1 dl | Bredbladet persille |
Tilberedning
- Gnid de udbenede overlår eller hele lår med salt og peber og brun dem godt af i smør og olivenolie i en stegegryde til skindet begynder at blive sprødt. Tag kyllingestykkerne op og sæt dem til side
- I den samme gryde sauteres løg, hvidløg, knoldselleri og halvdelen af gulerødderne í et par minutter. Kom kyllingestykkerne tilbage i gryden, sammen med rødvin, timian, laurbærblade, nelliker og peberkorn.
Ko låg på gryden og lad retten simre i 1-1½ time. - Lige inden simretiden er færdig, steges bacon sprødt på en pande, og derefter ristes champignons og de resterende gulerødder på panden i fedtet fra bacon. Sæt til side i en skål.
- På samme pande tilsættes perleløg, smør, sukker, salt og vand. Varm op og kog under jævnlig omrøring, indtil løgene karamelliserer og bliver rigtig lækre. Kom de karamelliserede løg i skålen med champignon.
- Tag nu kyllingestykkerne op af gryden og sæt til side. Sigt saucen gennem en finmasket sigte eller et rent klæde, og kassér fyldet. Skum overflødigt fedt fra saucen og kog saucen op. Jævn den med lidt majsstivelse og smag til med salt og peber.
- Tilsæt kylling, bacon, champignon, gulerødder og perleløg. Varm retten godt igennem inden servering.
- Server med kartoffelmos og et gavmildt drys af hakket persille.
Quicklinks
Kontakt
Hopballevej 56
7300 Jelling
Restaurant 75 85 32 56
Butik 75 85 32 38
Kontor 75 85 37 54
Slagteri 75 85 32 55
Hold dig opdateret