Couscous salat med Hopballe brystfilet

Print

Lækker smagfuld salat serveret sammen med lun saftigt kyllingebryst.

Søde Ida fra Nordish har kreeret denne lækre opskrift, endnu engang med vores store saftige brystfilet på min. 300 g.

 

Ingredienser til 2 personer.

1 stk. Hopballe brystfilet, 300 g+
2 fed Hvidløg
Salt og peber
1 spsk. Smør
1 spsk. Olie

Salat

300 g Couscous
1 håndfuld Koriander, hakket
1 håndfuld Mynte, hakket
1 håndfuld Bredbladet persille, hakket
Lidt Flagesalt
1 Granatæble, kernerne heraf
2 spsk. Pistacienødder

Vinaigrette

5 spsk. Olivenolie
1/2 Citron, saften heraf
Salt og peber

Tilberedning

  1. Hæld couscous i en skål og hæld kogende vand over, til det dækker. Krydr med salt og læg
    låg på. Lad det stå i 3-4 minutter.
  2. Bland couscous sammen med hakket mynte, persille og koriander.
  3. Pisk olivenolie, citronsaft, salt og peber sammen. Vend det over couscoussalaten.
  4. Fordel granatæblekerner på toppen af salaten sammen med pistacienødder. Pynt med
    friske korianderblade.
  5. Kylling: Tænd ovnen på 200° varmluft. Brun kyllingebrystet med skindsiden nedad på en
    middelvarm pande med olivenolie og smør. Når skindet er sprødt, vendes kyllingebrystet
    og brunes kort på den anden side. Krydr med salt og peber, og tilsæt 2 fed hvidløg på
    panden.
  6. Sæt panden i ovnen og steg brystet videre i ca. 15-17 minutter. Brug et stegetermometer
    til at tjekke om brystet har fået nok. Temperaturen på det tykkeste sted bør være ca. 75 grader.
  7. Lad kyllingebrystet hvile på en tallerken i 4-5 minutter. Pynt med et par pistacienødder på
    toppen.
  8. Spis salaten sammen med den lune kylling.