Græsk inspirerede udbenede Hopballe underlår
Elsker du lige som os det græske køkken?
Vores møre udbenede underlår kommer virkelig til sin ret her, når de fyldes med smagfuld kyllingefars fyldt med feta, soltørret tomat og andre lækkerier.
Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Emma Olsen.
Ingredienser 4-6 personer
8 stk. | Hopballe udbenede underlår |
Smør og olie til stegning | |
3 fed | Hvidløg, hele |
2 | Peberfrugter, i stave |
1/2 | Aubergine, i skiver |
1/2 | Squash, i skiver |
150 g | Blommetomater |
1/2 | Chili, finthakket |
Et skvæt hvidvin |
Græsk fars
250 g | Hakkekød fra Hopballe |
1/2 | Rødløg, finthakket |
1 fed | Hvidløg, presset |
1/2 | Æg |
1 dl | Havregryn |
40 g | Soltørrede tomater |
45 g | Feta, smuldret |
1 tsk | Oregano |
1 tsk. | Timian |
½ tsk | Paprika |
1 tsk. | Salt |
Peber | |
1 håndfuld | Frisk persille, finthakket |
Ovnkartofler
1,5 kg. | Kartofler, i skiver |
Olivenolie | |
Salt, peber, oregano, timian | |
100 g | Feta |
50 g | Oliven |
1/2 bdt. | Bredbladet persille |
Tzatziki
2 | Agurker, revet |
2 fed | Hvidløg, presset |
400 g | Græsk Yoghurt |
Salt & Peber |
Tilberedning
Græsk fars
- Kom alle ingredienser i en skål og rør sammen til en fars. Farsen må ikke være for lind, da den skal sprøjtes ind i kyllingelårene. Reguler derfor evt. med lidt ekstra havregryn. Lad farsen stå tildækket på køl imens du forbereder resten.
Udbenede underlår med græsk fars og grønt
- Tænd ovnen på 190 grader varm luft.
- Tag en sprøjtepose og fyld den med den græske fars. Sprøjt nu farsen ind i de udbenede underlår. Fyld dem så du stadig kan trykke dem let sammen i enderne.
- Varm en dyb pande op med smør og olivenolie. Brug gerne en som kan gå i ovnen. Brun de fyldte underlår af ved høj varme på alle sider. Tag dem af panden, og sæt til side.
- Kom evt. lidt mere fedtstof på, og smid nu hvidløg, chili og grøntsager på panden. Lad det blive svitset ved høj varme i nogle minutter.
- Hæld et skvæt hvidvin i bunden, og placer nu de fyldte underlår ipanden med grøntsager. Kan din pande ikke gå i ovnen, kom da det hele i et ovnfast fad.
- Tilbered i ovnen i 35-40 minutter.
Ovnkartofler
- Vask kartoflerne godt og skær dem ud i grove skiver. Fordel dem på 2 bageplader med bagepapir, dryp med olivenolie og drys med salt, peber, oregano og timian.
- Bag i ovnen i ca. 40 minutter, eller til de er sprøde. Drys med feta og oliven og pynt med bredbladet persille.
Tzatziki
- Riv agurken og pres vandet fra. Kom alle ingredienser i en skål og rør rundt. Smag til med salt og peber.