Hel Hopballe kylling med sennep og jordbærsalat

Print

Helstegt kylling med sennep, serveret med en fantastisk sommerinspireret salat.

Skøn opskrift fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

Husk på når du anvender en hel kylling fra Hopballe, er der altid lækre rester til dagen efter. Du finder ikke andre kyllinger på markedet der er så kødfulde.

Ingredienser 4 personer

1 Hel Hopballe kylling 2-2,2 kg.
3 spsk. Grov sennep
1 spsk. Honning
1 spsk. Olivenolie
2 fed Hvidløg, revet
Salt & Peber

Jordbær salat

3 stk. Hjertesalat
1 bakke Jordbær, skåret i fine skiver
1 håndfuld Valnødder
2,5 spsk. God olivenolie
1 spsk. God balsamico

Tilberedning

  1.  Skær kyllingen op i ryggen og fjern rygbenet. Læg kyllingen på en rist og “fold den ud”. Sørg for at bryststykkerne vender nogenlunde opad.
  2. Vend grov sennep sammen med honning, oliven og revet hvidløg. Fordel marinaden på
    kyllingen og krydr kyllingen med salt og peber.
  3. Grill kyllingen ved indirekte varme i ca. 1 time, indtil kernetemperaturen er 75 grader. Lad derefter kyllingen hvile i ca. 10-15 minutter, inden udskæring.
  4. Jordbærsalat: Skyl hjertesalaten og slyng den i en salatslynge. Fordel bladene på et fladt
    fad.
  5. Skyl jordbærrene og skær dem ud i fine skiver. Pynt med skiver af jordbær på salaten.
  6. Rist valnødderne på en tør pande, indtil de er gyldne.
  7. Hæld lidt god olivenolie udover salaten sammen med balsamico. Krydr salaten med salt og
    peber.
  8. Pynt kyllingen med friske urter og servér den sammen med salaten.