Hele Hopballe kyllingelår med confiterede hvidløg
Print
De helt fantastiske hele lår fra Hopballe kyllingen er i en klasse for sig. Store og saftige, og med masser af smag. Naturligvis en sikker vinder da Berlingske lavede blindtest mellem 6 forskellige.
Her finder du en af de lækre opskrifter fra Ida, vores skønne samarbejdspartner fra Nordish.
Denne opskrift bugner af hvidløg – lækre confiterede hvidløg. Heldigvis giver opskriften lidt ekstra, som du efterfølgende kan bruge i andre lækre retter.
Ingredienser 2 personer
2 | Hele kyllingelår fra Hopballe |
4 spsk | Confiterede hvidløg |
Frisk timian | |
Salt & Peber |
Confiterede hvidløg
2 hele | Hvidløg |
1-2 dl. | Olivenolie |
Tilberedning
- Del og pil hvidløgene. Skær dem ud i tynde skiver og læg dem i en lille gryde. Dæk dem til med olivenolie, så de er fuldstændig dækkede. Sæt gryden i ovnen og bag dem i 20-25 min ved 150 grader. De skal være bløde, men må ikke tage farve. Lad de confiterede hvidløg køle af.
- Løft skindet fra kyllingelårene og fyld 2 spsk confiterede hvidløg samt frisk timian under skindet på hvert lår. Krydr kyllingelårene med salt og peber og dryp lidt af olien fra de confiterede hvidløg ud over skindet. Bag dem i ovnen i ca. 45 min ved 200 grader, til kyllingen er gennemstegt og skindet er sprødt. Lad lårene hvile i 5 minutter inden servering.
- Tip: Resten af de confiterede hvidløg gemmes i et glas med låg og sættes på køl. De kan bruges i marinader, hummus, bagte grøntsager eller andre kyllingeretter.