Julekylling med appelsinsauce

Print

Julekylling med appelsinsauce

Jul er ikke kun and og flæskesteg!
Jul er i allerhøjeste grad også kylling fra Hopballe Mølle.

 

Skønne Ida fra Nordish har kokkereret denne lækre juleinspirerede opskrift med udbenede hele lår.

Ingredienser 2 personer

2 stk. Hopballe udbenede hele lår
Salt & Peber
2 spsk. Frisk timian
450 g Kartofler
3 kviste Timian, bladene heraf
2 spsk. Olivenolie
Salt & Peber

Appelsinsauce

2 dl. Frisk appelsinsaft
2 dl. God hønsefond
1 spsk. Honning
1 knsp. Friskstødt allehånde (kan udelades)
Salt og peber
30 g Smør
1 Appelsin, filetter heraf
PYNT Pinjekerner og frisk appelsinskal

Tilberedning

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Vask og skrub kartoflerne.
    Skær dem ud i grove stykker og vend med olivenolie, salt og peber.
  3. Fordel kartoflerne i et ildfast fad.
  4. Krydr kyllingen med salt og peber. Læg kyllingen i midten af fadet med kartoflerne og fordel timian under kyllingekødet.
  5. Sæt fadet i ovnen i 45-50 minutter.
  6. Appelsinsauce: Kog honning, hønsefond og appelsinsaft sammen i en gryde. Kog saucen ind til ca. halvdelen. Tilsæt friskstødt allehånde, salt og peber.
  7. Pisk 30 g smør ind i saucen med et piskeris, mens saucen er lige under kogepunktet. Vend
    appelsinfileter i saucen og sluk for blusset.
  8. Når kyllingen er færdig, tages fadet ud af ovnen.
  9. Hæld lidt af appelsinsaucen i bunden af fadet.
  10. Pynt med ristede pinjekerner, frisk appelsinskal og frisk timian.

Tip: Lynstegt julesalat med en god balsamico, passer rigtig godt til som tilbehørsret.