Kyllingebryst i airfryer med estragoncreme

Print

Airfryer er kommet for at bliver – vi tror på det!

Ida fra Nordish har været i gang med sin airfryer, og her finder du en af de skønne opskrifter der kom ud af det.

Lækkert sprødt skind på et super saftigt stykke Hopballe kyllingebryst – så blir det da ikke meget bedre. Når du steger brystet i en airfryer, får du det lækreste sprøde skind, og bevarer samtidig det saftige kød. Prøv det! Her serveret med sprøde kartofler og en skøn estragoncreme.

Ingredienser 2 personer

1 stk. Hopballe kyllingebryst 280 g+
1 spsk. Olie
1 fed Hvidløg, revet
1 spsk. Salt og peber

Kartofler

500 g Bagekartofler
1 spsk. Olivenolie
2 kviste Timian, finthakket
4 blade Salvie, finthakket
2 kviste Rosmarin, finthakket
Salt og peber

Estragoncreme

1 dl. Græsk Yoghurt
6 kviste Frisk estragon, finthakkede blade
Salt og peber

Tilberedning

  1. Vend kyllingebryst med olie, revet hvidløg, salt og peber.
  2. Vask kartoflerne og skær dem ud i både. Vend dem med olivenolie, finthakket salvie, timian og rosmarin.
  3. Fordel kartoffelbåde i bunden af airfryeren fordelt med bagepapir. Anret kyllingebryst på toppen af kartoffelbådene.
  4. Sæt det i din airfryer ved 180 grader i 18-20 minutter, indtil kyllingen er gennemstegt.
  5. Tag kyllingen op, og lad hvile i 5 minutter. Imens steges kartoflerne 5-10 minutter ekstra ved 200 grader.
  6. Bland finthakket estragon sammen med græsk yoghurt. Smag til med salt og peber.
  7. Skær kyllingen ud i skiver og anret med kartoffelbåde og estragoncreme.