Kyllingesandwich med grillet aubergine og peberfrugtcreme
Print
Billedet siger næsten det hele – løber dine tænder også i vand?
Surdejsbrød er bare no. 1 i en smagfuld sandwich, og tilsat kvalitetskylling… jamen så blir det vist ikke meget bedre.
Velbekomme!
Ingredienser 2 personer
1 | Hopballe Kyllingebryst 300g + |
4 fed | Hvidløg |
1 | Rosmarinkvist |
Olie | |
Salt & Peber | |
4 skiver | Aubergine |
1 håndfuld | Rucola |
4 skiver | Surdejsbrød |
Peberfrugtcreme
4 | Peberfrugter |
0,75 dl. | Olivenolie |
1 | Citron, saften heraf |
30 g | Mandler |
1 fed | Hvidløg |
2 spsk. | Parmesan, revet |
Salt & Peber |
Tilberedning
- Gril peberfrugterne i ovnen ved 220° varmluft i ca. 10 minutter, indtil de bliver helt mørke og bløde.
- Læg dem i en skål med film over indtil de er afkølede og pil derefter skindet af og fjern kernehuset, ved forsigtigt at hive stilken af.
- Blend peberfrugterne med olivenolie, citronsaft, mandler, hvidløg og revet parmesan. Smag til med salt og peber.
- Tænd ovnen på 200° varmluft. Brun kyllingebrystet med skindsiden nedad på en middelvarm pande med olivenolie. Når skindet er sprødt, vendes kyllingebrystet og brunes kort på den anden side. Krydr med salt og peber, og tilsæt 4 fed hvidløg og en rosmarinkvist til panden.
- Sæt panden i ovnen og steg brystet videre i ca. 12-14 minutter. Brug et stegetermometer til at tjekke om brystet har fået nok. Temperaturen på det tykkeste sted bør være ca. 75 grader.
- Lad kyllingebrystet hvile på en tallerken i 4-5 minutter, og skær det derefter ud i fine skiver.
- Imens kyllingebrystet hviler, steges aubergineskiverne gyldne på en middelvarm pande med olivenolie i ca. 3-4 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
- Grill surdejsbrødene på begge sider på en pande med lidt olie.
- Smør peberfrugtcremen på hver brødskive. Anret med aubergineskiver, rucola og kyllingeskiver.
- Velbekomme