Kyllingesuppe med palmekål og kartofler
Print
Kolde, blæsende og regnfulde dage kalder på lækker suppe!
Og hvad er bedre en en lækker kyllingesuppe kogt på en smagfuld Hopballe kylling?
Ida fra Nordish har kreeret suppen, med lækker fyld af palmekål, kartofler og gulerødder.
Ingredienser 4-6 personer
| 1 | Hopballe kylling 2-2,2 g |
| 3 fed | Hvidløg, hakkede |
| 2 | Løg, hakkede |
| 2 | Gulerødder, skåret i tern |
| 1 stor | Porre, skåret i skiver |
| 2 spsk. | Olie |
| 2 stk. | Persillerod, skrællet og skåret i tern |
| 4 kviste | Timian |
| 3 stk. | Laurbærblade |
Fyld til suppen
| 10 stk. | Palmekålsblade, hakkede |
| 3 stk. | Bagekartofler, skrællet og i tern |
| 3 stk. | Gulerødder, skrællet og i tern |
| Kødet fra kyllingen | |
| Pynt: | Purløg, finthakket |
Tilberedning
- Sautér hvidløg, løg, gulerødder, porre, timian, laurbærblade og persillerodstern i en
gryde i et par minutter. - Tilsæt den hele kylling og dæk med vand.
- Lad det simre under låg i 1 time og 15 minutter. Afskum suppen undervejs.
- Tag derefter kyllingen op af gryden og lad den afkøle nogle minutter.
- Sigt suppen og kassér grøntsagerne. Kom suppen tilbage i gryden, og krydr med salt og peber.
- Pil kødet fra kyllingen og tilsæt det i gryden sammen med gulerod og kartoffeltern. Lad det simre i 8-10 minutter indtil gulerødder og kartofler er møre.
- Inden servering tilsættes palmekålsblade, som simrer med i gryden i 1 minut.
- Pynt suppen med lidt finthakket purløg og servér suppen med flutes til.

