Linser med porrer, hvidvin og Hopballe wokstrimler
Print
Grønne linser er en god kilde til protein, fibre, vitaminer og mineraler. Kylling er et fedtfattigt produkt, specielt hvis du vælger brystfilet – som vores wokstrimler er skåret af. Så her finder du en lækker smagfuld ret i den sunde ende af skalaen.
Opskriften er kreeret af vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.
Ingredienser 4 personer
| 2,5 dl. | Grønne linser |
| Grønsagsbouillon | |
| 2 | Porrer, finthakket |
| 5 fed | Hvidløg, finthakket |
| 3 | Skalotteløg, finthakket |
| 3 spsk. | Olivenolie |
| 1 dl. | Hvidvin |
| 2 | Fennikel |
| 500 g | Hopballe Wokstrimler |
| Olie til stegning | |
| Salt og peber | |
| Pynt | Olivenolie og fennikelskud |
Tilberedning
- Tilsæt olivenolie i en gryde og tilsæt derefter finthakket porrer, hvidløg og skalotteløg. Lad det sautere 2-3 minutter, indtil løgene bliver bløde og uden at de tager farve.
- Tilsæt grønne linser og rør rundt.
- Tilsæt hvidvin og derefter grøntsagsbouillon til det dækker.
- Kog linserne under låg, efter anvisning på pakken.
- Imens vaskes fennikel og skæres derefter ud i kvarte. Husk at gemme lidt af topbladene til pynt.
- Steg fennikelstykkerne på en pande i lidt olivenolie. Steg dem i 3-4 minutter. De skal stadig have bid og en flot brun farve udenpå. Krydr med salt og peber.
- Steg wokstrimlerne på en pande med olivenolie i 2-3 minutter. Krydr med salt og peber.
- Vend wokstrimlerne i linserne, når de er færdigkogte. Krydr retten
med salt og peber. - Pynt med fennikelstykker og bladene fra fennikeltoppen.
- Servér retten og hæld et par dråber god olivenolie udover retten.
TIP! Retten smager godt med friskrevet parmesan på toppen.

