Marinerede grillspyd med sprød asiatisk salat, risnudler og sprøde skalotteløg

Print

Ida fra Nordish mindede os lige om, hvor lækkert det er at marinere i kokosmælk. 
Smagfulde grillspyd og en lækker asiatisk inspireret salat.

Her på kontoret er det blevet til en favorit når grillen skal tændes. 

4 Personer

500 g Hopballe inderfilet
1 spsk. Rød karrypasta
2 fed Hvidløg, revet
1 spsk. Oystersauce
1 spsk. Soja
2 tsk. Brun farin
1,5 dl. Kokosmælk
1/2 tsk. Salt
4-5 Rødløg, i kvarte

Sprød asiatisk salat

5 Gulerødder, i julienne
1 bundt Radiser, i tynde skiver
1 bundt Forårsløg, fint snittet
1 Avocado, skåret i tynde skiver
2 Nektariner (hårde), i tynde strimler
3 kviste Mynte, grofthakket
1 lille håndfuld Koriander, grofthakket

Vinaigrette

5 spsk. God olivenolie
1 Lime, saft og skal heraf
2 tsk. Flydende honning
1/2 spsk. Ingefær, revet
1 fed Hvidløg, revet
1 spsk. Fishsauce

Sprøde skalotteløg

5 Skalotteløg
3-4 spsk. Hvedemel
Olie til fritering
Lidt salt

Til servering

250 g Risnudler
Chili i tynde skiver

Tilberedning

  1. Rør kokosmælk, karrypasta, hvidløg, oystersauce, soja, brun farin og salt sammen. Vend kyllingen i marinaden og lad den trække mindst 30 minutter, gerne et par timer.
  2. Skær i passende stykker og træk kylling og rødløg i kvarte skiftevis på spyd.
  3. Skær skalotteløgene i meget tynde skiver, vend dem i mel og ryst overskydende mel af.
    Fritér dem i olie ved 160-170 °C til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på køkkenrulle og drys med lidt salt.
  4. Bland gulerødder, radiser, forårsløg, avocado, nektariner, mynte og koriander i en stor skål.
  5. Pisk ingredienserne til vinaigretten sammen og vend den i salaten lige inden servering.
  6. Kog risnudlerne efter anvisningen på pakken og lad dem dryppe godt af.
  7. Grill eller steg spyddene ved middelhøj varme i ca. 10-12 minutter, til kyllingen er gennemstegt og let karamelliseret.
  8. Fordel risnudlerne på et stort fad eller i dybe tallerkener. Anret salaten ovenpå, læg de varme kyllingespyd over og afslut med et generøst drys sprøde skalotteløg.

Velbekomme !