Panangcurry med nudler og Hopballe inderfilet
Print
Inderfilet er super lækkert – og så kræver det kun få minutters tilberedning. Denne ret kan du lave på blot 20-25 minutter.
Ingredienser 2 personer
| 300 g | Kyllinge inderfilet |
| 2 spsk. | Olie, til stegning |
| 2 spsk. | Panang karry pasta |
| 4 fed | Hvidløg, finthakket |
| 4 cm. | Ingefær, finthakket |
| 3 | Kaffirlimeblade |
| 1 dåse | Kokosmælk |
| 100 g | Sukkerærter |
| 0,5 spsk. | Fishsauce |
| 1/2 | Lime, saften herfra |
| Salt | |
| Pynt | Koriander og fritterede hvidløg |
| 200 g | Nudler |
Tilberedning
- Skær kyllingen ud i mundrette stykker. Varm en pande op med 2 spsk. olie. Tilsæt
kyllingestykker og steg stykkerne ved høj varme. Krydr med salt. Brun kyllingestykkerne
godt af på alle sider. - Tilsæt finthakkede hvidløg, ingefær og karrypasta. Lad det stege med et par minutter.
- Tilsæt derefter kokosmælk og kaffirlimeblade. Lad det koge ind i 15-20 minutter.
- Kog nudlerne i saltet vand efter anvisning på pakken.
- Tilsæt minimajs og sukkerærter i karrysovsen. Lad det koge med 1-2 minutter. Grøntsagerne skal stadig være sprøde.
- Sluk for varmen og smag til med fishsauce og limesaft.
- Vend nudlerne sammen med karrysovsen.
- Servér nudelretten og pynt med koriander og friterede hvidløg.
TIP! Friterede hvidløg kan købes i asiatiske butikker.

