Panko paneret røget underlår med pomelo salat

Del på print
Print

Røget underlår er Hopballes nyeste produkt, endnu et fantastisk produkt. Kødfulde underlår, som vi har fået varmrøget hos Rønhave Slagteren i Sønderborg.

Søde Ida fra Nordish har kreeret denne lækre opskrift, hvor hun har panko-paneret de røgede lår og serveret dem med en frisk pomelo salat. 

 

Ingredienser til 4 personer.

8 stk. Røgede Hopballe underlår
Neutral olie til friturestegning
1 spsk. Stødt spidskommen
1 spsk. Stødt koriander
1 spsk. Sød paprika
1/2 spsk. Løgpulver
100 g Panko
1 tsk. salt
2 Æg
3 spsk. Mel (kan udelades)

Pomelosalat

1 Spidskål
1 Pomelo
1 Skalotteløg, fintsnittet
1 bundt Koriander
En smule Frisk chili

Vinaigrette

4 spsk. Olivenolie
1/2 Citron, saften heraf
1 tsk. Honning
Salt & Peber

Tilberedning

Panko-paneret røget underlår

  1. Bland spidskommen, koriander, paprika, løgpulver og salt sammen med pankorasp. 
  2. Varm en gryde op med olie til ca. 180 grader.
  3. Vend de røgede underlår i æg og dernæst i mel.
  4. Vend dem derefter i æg igen og vend dem så i panko.
  5. Steg kyllingelårene i fritureolien i 3-4 minutter, indtil kyllingelårene er sprøde og gyldne.
  6. Dryp dem af på lidt køkkenrulle.

Pomelosalat

  1. Skyl og snit spidskål fint og anret det i en skål sammen med et fintsnittet skalotteløg.
  2. Skræl pomelo og anret stykkerne på salaten.
  3. Pisk ingredienserne til vinaigretten sammen og vend det i salaten.
  4. Smag salaten til med fintsnittet chili, efter ønsket styrke. 
  5. Krydr salaten med med salt og peber.
  6. Pynt med frisk koriander.
Anret de friterede røgede underlår sammen med den friske pomelo salat.