Rispapirruller med soyamarineret udbenet underlår
Print
Rispapirruller er populære og et lækkert alternativ til din madpakke, eller måske på en sund buffet!
Søde Ida fra Nordish har kreeret denne lækre opskrift, endnu engang med de super møre udbenede underlår.
Ingredienser til 4 personer.
800 g | Hopballe udbenede underlår |
3 cm. | Ingefær, fintrevet |
3 fed | Hvidløg, fintrevet |
3 spsk. | Soya |
2 spsk. | Sesamolie |
Dressing
4 spsk. | Sesamolie |
1 spsk. | Fishsauce |
2 stk. | Lime, saften heraf |
2 cm. | Ingefær, revet |
½ fed | Hvidløg |
2 spsk. | Sesamfrø, ristede |
1/4 stk. | Rød chili, fintsnittet |
Grøntsagsfyld
1 pakke | Rispapir |
2 | Store gulerødder |
1 bundt | Forårsløg |
1 stk. | Salathoved, delt i blade |
1 pakke | Sukkerærter |
1 bundt | Koriander |
Tilberedning
- Start med marinaden til kylling. Bland alle ingredienserne og lad de udbenede underlår marinere på køl i min. 1 time. Gerne natten over.
- Lav herefter dressingen. Bland sesamolie, fishsauce, limesaft, revet ingefær, hvidløg, sesamfrø og fintsnittet chili i en skål. Blend ingredienserne til en ensartet dressing med en stavblender.
- Tænd ovnen på 190°. Brun kyllingen på en pande i lidt olie, så de får farve på alle sider.
- Steg herefter kyllingen færdig i ovnen i ca. 35 min. indtil de er møre og gennemstegte.
- Lad kyllingen stå i 10 minutter, inden den skæres ud i tynde skiver.
- Skær gulerødder og sukkerærter i tynde strimler, og forårsløg i tynde ringe.
- Dyp 1 stykke rispapir ad gangen i et fad med koldt vand i ca. 15 sekunder. Læg rispapiret på et skærebræt og fyld nu med salatblade nederst, dernæst gulerodsstrimler, forårsløg, sukkerærter, koriander og kylling. Rul derefter rispapiret stramt sammen og fold to af
siderne lidt ind over de smalle ender af fyldet. - Del rullerne i 2 med en skarp kniv.
- Læg et rent og fugtigt viskestykke over rullerne inden servering.
- Server rispapirrullerne med den lækre dip.