Saftige kyllingefrikadeller med hvide bønner og urter
Print
Madpakker kan ind imellem være lidt en udfordring, i hvert fald hvis kreativiteten er sluppet op.
Ida fra Nordish har kreeret denne opskrift på lækre kyllingefrikadeller. Nemt til børnenes madkasse, men også lækkert til en mere voksen udgave, evt. med en skøn salat.
Ingredienser
30-35 små frikadeller
| 500 g | Hakket Hopballe kylling |
| 400 g | Hvide bønner, drænede |
| 2 spsk. | Mælk |
| 1 stort | Løg |
| 3 fed | Hvidløg |
| 5 kviste | Timian |
| 4 kviste | Rosmarin |
| 2 | Æg |
| 1,5 tsk. | Salt |
| Friskkværnet peber | |
| Lidt revet muskatnød | |
| 2 spsk. | Fuldkornsmel (Øland eller graham) |
| Olie eller smør til stegning |
Tilberedning
- Rør den hakkede kylling sej med salt og friskkværnet peber.
- Hak løg og hvidløg fint, og steg dem bløde på en pande i lidt olie. Tilsæt finthakket timian
og rosmarin, og steg kort. Lad blandingen køle af. - Blend de drænede hvide bønner med mælken til en glat puré.
- Rør bønnepuré og æg sammen i farsen.
- Tilsæt den afkølede løg-urteblanding, mel og lidt revet muskatnød. Rør farsen godt sammen.
- Lad farsen hvile i 15-20 minutter på køl.
- Form frikadeller, og steg dem gyldne ved middel varme i en blanding af olie og smør, ca. 5
6 minutter på hver side.
TIP! Frikadellerne er perfekte til madpakken og kan sættes på små spyd med forskelligt grønt som agurk, peberfrugt, cherrytomater eller gulerod. De smager også skønt serveret direkte på rugbrød.

