Salat med Hopballe kylling og sesam vinaigrette
Print
Salat når det er allerbedst!
Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.
Salaten er fyldt med lækkerier! Sprødstegte udbenede hele lår, pomelo, avocado… Alle de lækre ting i én og samme salat.
Ingredienser 2-3 personer
| 2 | Udbenede hele Hopballe lår |
| 2 fed | Hvidløg, revet |
| 1/2 spsk. | Ingefær. revet |
| 1 spsk. | Olie |
| Salt og peber |
Salat
| 1/2 stk. | Rød spidskål |
| 1/2 stk. | Pomelo, skrællet |
| 1 stk. | Moden avocado |
| PYNT: | Friskhakket chili og koriander |
Sesam vinaigrette
| 2 spsk. | Kikkoman soya |
| 2 spsk. | Olivenolie |
| 1/2 spsk. | Honning |
| 3 spsk. | Sesamfrø. ristede |
| 1/2 fed | Hvidløg, finthakket |
| 1 | Økologisk lime, skal og saft heraf |
| 1,5 tsk. | Ingefær, revet |
| Frisk chili, mængde efter smag |
Tilberedning
Kylling
- Vend udbenede hele lår sammen med revet hvidløg, revet ingefær og 1 spsk.
olie. Krydr med salt og peber. - Sæt kyllingen på køl i 30 minutter.
- Steg kyllingen i et fad i ovnen med skindsiden op. 180-200 grader i 35-40 minutter. Lad herefter kyllingen hvile i 10 minutter.
Sesam vinaigrette
- Mort ristede sesamfrø i en morter. Pisk soya, olivenolie og honning
sammen med ristede sesamfrø, hvidløg, limesaft, limeskal og revet ingefær. Smag
vinaigretten til med finthakket chili efter smag.
Salaten
- Skyl og snit spidskål fint og fordel pomelo og avocado skiver udover salaten.
- Skær kyllingen ud i tynde skiver.
- Anret kyllingen på salaten og hæld vinaigretten udover salaten.
- Pynt med korianderblade og skiver af frisk chili. Krydr salat med lidt flagesalt.

