Sesampaneret kyllingebryst med sprød tahin salat
Print
Sprøde lækkerier!
Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.
I denne opskrift har vi brugt vores bryst filet på 180-220 g, kan også laves af de lækre inderfileter.
Ingredienser 2 personer
| 2 | Brystfilet 180-220 g. |
| 1/2 dl. | Mel |
| 1 dl. | Sesamfrø |
| 1 dl. | Panko |
| 1 | Æg |
| Neutral olie til friturestegning |
Salat
| 4-5 | Store gulerødder |
| 1 håndfuld | Koriander, finthakket |
| 1 stort | Rødløg, i tynde skiver |
| 4 stk. | Radiser, fintsnittet |
Tahindressing
| 2 spsk. | Lys lind tahin |
| 2 spsk. | Soya |
| 1 fed | Hvidløg, revet |
| 2 cm. | Ingefær, revet |
| 1,5 stk. | Lime, saften heraf |
| 1 tsk. | Honning |
Tilberedning
Sesampaneret kyllingebryst
- Bland panko og sesamfrø sammen i en dyb tallerken
- Hæld melet op i anden dyb tallerken og krydr melet med salt og peber.
- Pisk æggene sammen og hæld dem op i en tredje dyb tallerken.
- Fjern skindet fra kyllingebrysterne og bank dem flade med en kødhammer eller bunden af en lille gryde. Krydr kyllingebrysterne med salt og peber.
- Panér ved først at vende kyllingebrysterne i mel, derefter i det sammenpiskede æg og til
sidst i sesam-panko blandingen. - Hæld den neutrale olie i en dyb gryde eller en bred pande og varm olien op til ca. 175
grader (eller til det bruser omkring kyllingebrystet). - Steg kyllingebrysterne gyldne og sprøde i 3 minutter på hver side. Vend dem løbende, så de ikke brænder på.
- Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Krydr med salt og peber.
Tahinsalat
- Skræl gulerødderne og skær dem derefter i julienne. Dette kan gøres med en skarp kniv
eller med en julienneskræller. - Vend gulerødderne sammen med fintsnittede radiser, finthakket koriander og tynde skiver af rødløg.
- Tahindressing: Pisk tahin sammen med soya, honning, limesaft, revet hvidløg og ingefær.
- Vend dressingen sammen med salaten og pynt med korianderblade.
- Server salaten sammen med de sesampanerede kyllingebryster.
Tip: Hvis der er overskydende dressing, kan den spises som dip til grønsager.

