Siciliansk Caponata med Hopballe overlår
Print
Lækker italiensk ret med masser af grønsager og naturligvis vores lækre møre overlår.
En fantastisk kombination – vi siger det bare!
Igen en herlig opskrift fra søde Ida fra Nordish.
Ingredienser 4 personer
| 4 stk. | Hopballe overlår |
| 3-4 spsk. | Olivenolie |
| 1 | Fennikel |
| 1 stor | Aubergine |
| 1 stor | Squash |
| 1 | Løg |
| 3 fed | Hvidløg |
| 0,5 dl. | Vand |
| 1 spsk. | Rødvinseddike |
| 250 g. | Cherrytomater |
| 2 spsk. | Tomatpure |
| 2 kviste | Timian, blade heraf |
| En håndfuld | Rosiner |
| En håndfuld | Pinjekerner, ristede |
Tilberedning
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Vask og snit fennikel, aubergine og squash i grove stykker.
- Snit hvidløg og løg fint.
- Svits fennikel, aubergine og squashstykker i en dyb pande med rigelig olivenolie, indtil det får en flot farve. Krydr med salt og peber. Grøntsagerne bliver stegt færdige i ovnen.
- Tilsæt derefter løg og hvidløg og lad det stege med et par minutter.
- Derefter tilsættes tomatpuré og timianblade, som sauteres med i 2-3 minutter.
- Tilsæt derefter vand og lidt rødvinseddike. Rør omhyggeligt rundt i panden.
- Anret kyllingeoverlår øverst på panden og krydr med salt og peber. Hæld lidt olivenolie på
toppen af skindet. - Sæt panden i ovnen ved 200 grader i ca. 35-40 minutter, indtil kyllingen er gennemstegt.
- Anret med ristede pinjekerner og rosiner.
- Servér med brød eller ovnkartofler.
TIP! Hvis grøntsagerne bliver for syrlige, kan der med fordel tilsættes 1 knsp. sukker til
grøntsagerne.

