Tandoori Hopballe underlår med sprød salat og myntedressing

Print

Lækre tandoori marinerede kødfulde Hopballe underlår serveret med en sprød og frisk salat.

Sommeren er i den grad over os, og kalder på lette skønne middage.

Her et skønt bud fra Ida fra Nordish.

2-3 Personer

5 Hopballe underlår
4 spsk. Græsk yoghurt
1 fed Hvidløg
2 spsk. Olivenolie
1/2 Citron, saften heraf
2 spsk. Tadoori-krydderi
1 spsk. Ingefær, revet
1 håndfuld Korianderblade (hakket)
Salt

Salat

bundt Radiser
1 Agurk
1/2 Spidskål
1 Avocado
1 håndfuld Mynte
1 håndfuld Koriander
1/2 bundt Forårsløg

Dressing

60 g Græsk yoghurt
1 fed Hvidløg
1 håndfuld Koriander
1 håndfuld Mynte
1/2 Citron, saften heraf
2 spsk. Olivenolie

Tilberedning

  1. Vend græsk yoghurt, hvidløg, olivenolie, citronsaft, tandoori-krydderi, ingefær, hakket
    koriander og lidt salt til en marinade. Vend kyllingelårene godt rundt i marinaden og lad
    dem trække i mindst 1 time — gerne natten over.
  2. Læg kyllingelårene i et ovnfast fad og steg dem ved 200°C i ca. 35 minutter, til de er gyldne og gennemstegte. Du kan også med succes grille dem på havegrillen.
  3. Snit radiser, agurk, spidskål og forårsløg fint. Skær avocadoen i skiver og vend salaten
    sammen med mynte og koriander.
  4. Blend alle ingredienserne til dressingen til en cremet dressing og smag til med salt og peber.
  5. Server den varme tandoori-kylling sammen med den friske salat og myntedressingen.

Velbekomme !