Grillet hel kylling med trøffel og avocadosalat

Grillet hel kylling med trøffel og avocadosalat

Print

En let og dejlig sommerret! 

Ida fra Nordish har tændt grillen op, og tilberedt en af vores smagfulde kyllinger.

Det er nemt at lave sprødt skind på en Hopballe kylling, og specielt nemt hvis du griller eller tilbereder i en air-fryer. Her er der smurt en lækker trøffelcreme ind under skindet, prøv det! Du bliver ikke skuffet!

Ingredienser 4 personer

1 Hel Hopballe kylling
60 g Blødt smør
1,5 spsk. Trøffelcreme fra glas
5 kviste Timian, bladene herfra

Salat

1 stor Rød spidskål
2 store Avocado
1 håndfuld Grøn salat
PYNT: Parmesanflager

Senneps Vinaigrette

5 spsk. Olivenolie
1/2 Citron, saften heraf
1 spsk. Dijonsennep
1 tsk. Honning
Salt og peber

Tilberedning

  1. Skær kyllingen op i ryggen og fjern rygbenet. Fold kyllingen ud, så den bliver flad og
    bryststykkerne ligger tæt op af hinanden.
  2. Bland smør, bladene fra timian og trøffelcreme sammen i en skål.
  3. Rens kyllingen og smør trøffelcremen ind under skindet på kyllingen. Krydr kyllingen godt
    med salt og peber.
  4. Grill kyllingen ved indirekte varme i ca. 1 time, indtil kernetemperaturen er 75 grader. Lad
    derefter kyllingen hvile i ca. 10-15 minutter, inden udskæring.
  5. Imens laves salaten. Skyl og snit spidskål fint. Skyl og slyng den grønne salat.
  6. Anret salaten i et fad.
  7. Skær avocadoen ud i skiver og anret den ovenpå salaten.
  8. Pisk sennepsvinaigretten sammen og hæld den udover salaten.
  9. Krydr salaten med salt og peber.
  10. Servér salaten med grillet kylling.

Hoisin Kødboller med grønt

Hoisin Kødboller med grønt

Print

Let sommermad med god smag!

Lækre kødboller lavet på grillen, toppet med skøn hoisin glaze og serveret med sprød salat.

Ingredienser 4 personer

500 g Hakket kylling
1 stort Løg, revet
Salt og peber
1 Æg
1 spsk. Hvedemel

Grønt efter eget valg, eks.:

Spidskål
Agurk
Avocado
Gulerødder
Sesamfrø
Frisk koriander

Hoisin glaze

1/2 dl. Hoisin
1/2 dl. Oystersauce
1 spsk. Honning
1 tsk. Ingefær, revet
Salt
Evt. 1 spsk. cholisauce

Tilberedning

  1. Kog hoisin, oystersauce, revet ingefær og honning sammen i en gryde i 2-3 minutter. Tilsæt
    eventuelt chilisauce i gryden. Smag til med salt.
  2. Bland hakket kylling, revet løg, salt og peber i en skål. Rør det godt sammen i en skål, til
    farsen er samlet.
  3. Tilsæt æg og mel og rør godt rundt i farsen.
  4. Form kødboller af farsen.
  5. Tænd grillen på høj varme. Steg kødbollerne på en flad plade på grillen i 3-4 minutter pr
    side.
  6. Anret kødbollerne i en dyb skål sammen med fintsnittet spidskål, agurk, gulerod og avocado eller andet grønt efter eget valg. Pynt med frisk koriander og sesamfrø. Brug saucen fra kødbollerne som dressing til salaten.

Sommersalat med kyllingehjerter

Sommersalat med kyllingehjerter

Print

Indmad fra en kylling er blevet en vældig populær spise. Dette gælder både hjerter og lever.

Her får du en herlig sommer opskrift fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

Et nemt, lækkert – og samtidig sundt forslag på en frokostret.

Ingredienser 2 personer

200 g Kyllingehjerter
3 kviste Timian, blade herfra
1 fed Hvidløg, revet
1 spsk. Olivenolie
Salt & Peber
1,5 stk. Hjertesalat
1,5 stk. Nektarin
2 spsk. Pinjekerner, ristede
1 spsk. God balsamico
1 spsk. Olivenolie
Salt og Peber

Tilberedning

  1. Rens kyllingehjerterne og bland dem sammen med timianblade, olivenolie, salt og peber.
    Lad det marinere i 30 minutter på køl.
  2. Steg dem derefter på en brandvarm pande i lidt olivenolie i ca. 2-3 minutter, de skal være
    rosa i midten. Lad dem trække på en tallerken.
  3. Del hjertesalaten i blade og skyl salatbladene i koldt vand. Slyng derefter salaten i en
    salatslynge. Anret hjertesalaten på et fad. Pynt med fine skiver af nektarin, kyllingehjerter
    og pinjekerner.
  4. Hæld god balsamico og olivenolie udover salaten. Krydr med salt og peber.