Hopballe underlår med kantareller og grov kartoffelmos

Hopballe underlår med kantareller og grov kartoffelmos

Print

Det er grill tid! Prøv vores saftige underlår, det er et hit!

Tænd op for grillen og afprøv Idas super lækre opskrift.

Grillen gør absolut noget godt, både for smagen med også for hyggen. Duften fra grillen gør det halve, og når du så serverer vores lækre Hopballe underlår med sprøde kantareller, så bliver det ikke meget bedre.

Ingredienser 2 personer

4 stk. Hopballe underlår
1 spsk Olivenolie
1 kvist Rosmarin, finthakket
Salt og peber

Kartofler

400 g Nye kartofler
200 g Kantareller
1 spsk Olivenolie
2 spsk. Persille, finthakket
35 g Smør
Salt og peber

Tilberedning

  1. Varm grillen op.
  2. Vend kyllingelår med finthakket rosmarin, olivenolie, salt og peber.
  3. Steg underlårene på grillen ved indirekte varme i ca. 40 minutter, indtil de er gennemstegte.
  4. Rens kantarellerne og vend dem med olivenolie, salt og peber. Steg dem møre på grillen ved siden af underlårene, indtil de får en flot stegeskorpe.
  5. Vask og skrub kartoflerne. Kog dem i saltet vand indtil de er møre.
  6. Hæld vandet fra kartoflerne. Hak i kartoflerne med en grydeske, så du får en grov kartoffelmos med store stykker kartofler. Tilsæt smør, finthakket persille og salt og peber.
  7. Pynt kartoffelmosen med stegte svampe.
  8. Servér de grillede underlår sammen med mosen.

Hopballe underlår med fennikelfrø i airfryer

Hopballe underlår med fennikelfrø i airfryer

Print

Airfryer er kommet for at bliver – vi tror på det!

Ida fra Nordish har været i gang med sin airfryer, og her finder du en af de skønne opskrifter der kom ud af det.

Vores saftige og møre underlår bliver ekstra sprøde ved tilberedning i en airfryer. Servér dem sammen med letristede asparges og en cremet ramsløgsmayonnaise.

Ingredienser 3 personer

6 stk. Hopballe underlår
1 spsk. Olivenolie
1 tsk. Fennikelfrø
1 Citron, skallen heraf
Salt og peber

Asparges

500 g Grønne asparges
1 spsk. Olivenolie
3 spsk. Semidried tomater
Salt og peber

Ramsløgsmayonnaise

2,5 dl. Neutral olie
1 håndfuld Ramsløg
2 Past. æggeblommer
1/4 Citron - saften heraf
Salt og peber

Tilberedning

  1. Vend olivenolie, fennikelfrø, citronskal, salt og peber sammen med kyllingelårene.
  2. Fordel kyllingelårene i en airfryer. Du kan med fordel bruge bagepapir.
  3. Bag dem i airfryeren i 25-30 minutter ved 180 grader. Skindet skal være sprødt og kyllingen skal være gennemstegt.
  4.  Imens vaskes og brækkes enderne af aspargesene.
  5.  Del aspargesene over på midten og steg dem i 2-3 minutter på en brandvarm pande i olivenolie. Krydr med salt og peber.
  6. Vend aspargesene med semidried tomater.
  7. Servér kyllingelårene med asparges, en skefuld ramsløgsmayonaise, og et godt stykke brød.

Ramsløgsmayonaise

  1. Vask ramsløgene og slyng dem fri for vand i en salatslynge.
  2. Hæld ramsløgene over i en dyb skål sammen med neutral olie. Blend med en stavblender indtil olien bliver flot mørkegrøn.
  3. Tilsæt æggeblommer og citronsaft ned i en skål. Pisk det luftigt og tykt med en elpisker.
  4. Tilsæt olien langsomt mens der piskes med en elpisker. Tilsæt løbende olie, indtil der ikke er mere tilbage.
  5. Smag ramsløgsmayonnaisen til med salt og peber.

Hopballe underlår med porrer og pastinakker

Hopballe underlår med porrer og pastinakker

Print

Underlår fra en Hopballe kylling er store og møre, og får det lækreste sprøde skind.
I denne opskrift serveres underlårene sammen med pastinakker og porer vendt med en lækker vinaigrette. Hertil  en lækker dip af avocado. 

Skøn opskrift fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish. Kan serveres på bare 50 minutter.

Ingredienser 2-3 personer

5 stk. Hopballe underlår
600 g Pastinakker
2 stk. Porrer
3,5 spsk. Olivenolie
1/2 Citron, saft og skal heraf
3 fed Hvidløg, finthakket
2 kviste Rosmarin, blade heraf
Salt og peber
PYNT: Bredbladet persille, hakket

Avocadodip

1 stor Avocado
1 stk Lime, saften heraf
Salt og peber
1/2 fed Hvidløg, finthakket

Tilberedning

  1. Skyl og skær enderne af pastinakkerne, og skræl dem med en gulerodsskræller. Del dem i
    halve.
  2. Skær enderne af porrerne og del dem i to store stykker og derefter på langs. Rens dem i
    rent vand.
  3. Anret porrer og pastinakker i et ildfast fad.
  4. Pisk olivenolie sammen med saft og skal fra 1/2 stk. citron. Bland finthakkede hvidløg og
    rosmarin i vinaigretten. Krydr med salt og peber.
  5. Vend vinaigretten sammen med pastinakker og porrer. Krydr grøntsagerne med salt og peber.
  6. Anret underlårene ovenpå grøntsagerne.
  7. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 35-40 minutter, indtil kyllingen er gennemstegt.

Avocado dip

  1. Mos avocadoen med en gaffel. Bland avocado med limesaft, finthakket
    hvidløg, salt og peber.

Pynt den færdigtilberedte kyllingeret med hakket bredbladet persille. Servér den friske avocado dip sammen med retten. 

Indisk dry Curry

Indisk dry Curry

Print

Kylling, karry og kokos – 3 ingredienser der står godt til hinanden.

Ida fra Nordish har kreeret denne lækre variation af en ret, som findes i uendelig mange udgaver.
Her er brugt udbenede underlår. 

Ingredienser 4 personer

600 g Udbenede Hopballe underlår
2 Løg, hakkede
4 fed Hvidløg, hakkede
3 spsk. Olie
1 spsk. Gurkemeje
1 spsk. Hel koriander
1,5 spsk. Garam masala
200 g Broccoli, delt i store stykker
150 g Haricot verts bønner
1 dåse Kokosmælk
Salt
PYNT: Frisk koriander
Tilbehør: Ris

Tilberedning

  1. Steg finthakkede løg og hvidløg i 3 spsk. olie i en dyb gryde, indtil løgene bliver bløde.
  2. Fjern skindet fra de udbenede underlår og skær dem i store stykker. Brun stykkerne sammen med løgene, og krydr med salt
  3. Mort koriander i en morter. Tilsæt gurkemeje, koriander og garam masala sammen med koriander i gryden med løg og kylling, og lad det sautere med et par minutter.
  4. Tilsæt kokosmælk, og lad retten simre ved lav varme i en times tid.
  5. Kog ris efter anvisning på pakken
  6. 5 minutter før servering tilsættes broccoli og haricot verts bønner i retten, og simrer med til de netop er møre.
  7. Smag retten til, pynt med frisk koriander og servér ris til.

Rispapirruller med soyamarineret udbenet underlår

Rispapirruller med soyamarineret udbenet underlår

Print

Rispapirruller er populære og et lækkert alternativ til din madpakke, eller måske på en sund buffet!

Søde Ida fra Nordish har kreeret denne lækre opskrift, endnu engang med de super møre udbenede underlår. 

 

Ingredienser til 4 personer.

800 g Hopballe udbenede underlår
3 cm. Ingefær, fintrevet
3 fed Hvidløg, fintrevet
3 spsk. Soya
2 spsk. Sesamolie

Dressing

4 spsk. Sesamolie
1 spsk. Fishsauce
2 stk. Lime, saften heraf
2 cm. Ingefær, revet
½ fed Hvidløg
2 spsk. Sesamfrø, ristede
1/4 stk. Rød chili, fintsnittet

Grøntsagsfyld

1 pakke Rispapir
2 Store gulerødder
1 bundt Forårsløg
1 stk. Salathoved, delt i blade
1 pakke Sukkerærter
1 bundt Koriander

Tilberedning

  1. Start med marinaden til kylling. Bland alle ingredienserne og lad de udbenede underlår marinere på køl i min. 1 time. Gerne natten over.
  2. Lav herefter dressingen. Bland sesamolie, fishsauce, limesaft, revet ingefær, hvidløg, sesamfrø og fintsnittet chili i en skål. Blend ingredienserne til en ensartet dressing med en stavblender.
  3. Tænd ovnen på 190°. Brun kyllingen på en pande i lidt olie, så de får farve på alle sider.
  4. Steg herefter kyllingen færdig i ovnen i ca. 35 min. indtil de er møre og gennemstegte.
  5. Lad kyllingen stå i 10 minutter, inden den skæres ud i tynde skiver.
  6. Skær gulerødder og sukkerærter i tynde strimler, og forårsløg i tynde ringe.
  7. Dyp 1 stykke rispapir ad gangen i et fad med koldt vand i ca. 15 sekunder. Læg rispapiret på et skærebræt og fyld nu med salatblade nederst, dernæst gulerodsstrimler, forårsløg, sukkerærter, koriander og kylling. Rul derefter rispapiret stramt sammen og fold to af
    siderne lidt ind over de smalle ender af fyldet.
  8. Del rullerne i 2 med en skarp kniv.
  9. Læg et rent og fugtigt viskestykke over rullerne inden servering.
  10. Server rispapirrullerne med den lækre dip.

Asiatisk salat med udbenet underlår og granatæble

Asiatisk salat med udbenet underlår og granatæble

Print

Har du mon prøvet vores udbenede underlår? De er lækre smagfulde og super møre.

Her får du en lækker opskrift på en salat, kreeret af søde Ida fra Nordish.
En smule spicy men frisk og lækker. 

 

Velbekomme!

Ingredienser til 2 personer

Marinade

1 spsk. Oystersauce
1 spsk. Olivenolie
1 tsk. Honning
1 fed Revet hvidløg
2 cm. Revet ingefær
Salt, til stegning

Salat Vinaigrette

0,5 dl. Limesaft
0,5 dl. Olivenolie
0,5 dl. Fishsauce
1 lille fed Hvidløg, revet
2 cm. Ingefær, revet
2 spsk. Honning
2 kviste Mynte, finthakket
1/2 bundt Koriander, hakket
Chili, finthakket (efter behov)

Derudover

3 stk. Forårsløg, finthakket
2-3 stk. Hjertesalat, delt i blade
1/2 Granatæble, kerner herfra
Frisk koriander (til pynt)

Tilberedning

  1. Bland marinaden til kyllingen sammen. Bland herefter marinaden sammen med kyllingen, og krydr med salt. Lad det stå på køl i mindst 30 minutter.
  2. Brun derefter kyllingen på panden på alle sider. Det tager ca. 5 minutter.
  3. Steg kyllingen færdig i ovnen på 190° i ca. 30-35 minutter. Brug evt. et stegetermometer til at tjekke temperaturen som skal være 75°. Lad herefter kyllingen hvile i 3-5 minutter.
  4. Bland ingredienserne til vinaigretten sammen, og smag til med finthakket chili alt efter ønsket styrke.
  5. Anret salatbladene på et fladt fad. Skær kyllingen ud i fine skiver og anret dem på salaten sammen med forårsløg, granatæbler og koriander. Hæld 4-5 spsk. vinaigrette på salaten, og vende det godt sammen. Krydr salaten med en smule flagesalt. 

Indisk karry med mango, koriander og mynte

Indisk karry med mango, koriander og mynte

Print

Indisk karry med mango, koriander og mynte

Lækre møre underlår med indiske aner!

En super lækker simreret med kokosmælk og mango. Skindet fra underlåret steges sprødt og bruges som pynt, det giver absolut retten nye højder!

Ingredienser 4 personer

8 stk. Hopballe underlår
5 fed Hvidløg
2 Løg
1 tsk Fennikelfrø, friskstødt
5 spsk. Græsk yoghurt
2 spsk Olie
1 tsk Hel spidskommen
1 tsk Hel koriander
1/2 tsk Kardemommekerner
2 stk Kanelstang
1 dåse Tomatpuré
2 dåser Kokosmælk
1 dl. Vand
1 knsp sukker
1 Mango, skåret i tern
Salt
Pynt Frisk koriander og evt mynte
Serveres med Basmatiris

Tilberedning

Sprødt kyllingeskind

  1.  Fjern skindet fra kyllingelårene.
  2. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Fordel kyllingeskindet fladt på en bageplade med
    bagepapir. Krydr med salt og dæk kyllingeskindet med bagepapir igen. Sæt en bageplade
    ovenpå̊ kyllingeskindet. Det sørger for at skindet ikke puffer op under stegningen.
  3.  Sæt de to bageplader i ovnen i ca. 25 minutter. Kyllingeskindet er færdig, når det er helt sprødt.

Simreretten

  1. Marinade: Blend hvidløg, løg, fennikelfrø og græsk yoghurt til en ensartet masse.
  2. Vend halvdelen af marinaden sammen med kyllingeunderlårene uden skind og 1 tsk. salt. Lad det stå i køleskabet i et par timer eller mindst 30 minutter.
  3. Varm spidskommen, koriander og kardemommekerner på en tør pande. Mort krydderierne i en morter, til det er fint malet.
  4. Varm krydderierne i en pande med lidt olie, indtil krydderierne begynder at dufte. Tilsæt
    kanelstænger og tomatpure og den anden halvdel af marinaden og lad det simre ved lav varme i et par minutter.
  5. Tilsæt derefter kokosmælk og vand.
  6. Brun kyllingelårene af på alle sider i en pande. Tilsæt kyllingelårene i den varme karrysovs
    og lad retten simre i 1 time og 15 minutter.
  7. Smag retten til med salt og 1 knsp. sukker.
  8. Lige inden retten serveres vendes mangotern i retten. Pynt med frisk koriander, sprødt kyllingeskind og eventuelt mynte.
  9. Server retten med basmatiris.

Indisk simreret med underlår og sprødt skind

Indisk simreret med underlår og sprødt skind

Print

Indisk simreret med underlår og sprødt skind

Endnu et herligt bud på en skøn simreret!

Lårkød fra en Hopballekylling er meget mørt og saftigt – Derfor egner lårprodukter sig perfekt til simreretter.

 

Ingredienser 4 personer

8 stk. Hopballe underlår
2 spsk. Olivenolie til stegning
3 Løg, fintsnittede
5 fed Hvidløg, finthakket
2 tsk. Hele spidskommen
2 tsk. Hele korianderfrø
1 tsk. Chiliflager
1 tsk. Garam masala
1 dåse Tomatpuré
6 dl. Vand
Salt og peber
Pynt Koriander og granatæble
Tilbehør Fladbrød eller ris

Tilberedning

Sprødt kyllingeskind

  1.  Fjern skindet fra kyllingelårene.
  2. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Fordel kyllingeskindet fladt på en bageplade med
    bagepapir. Krydr med salt og dæk kyllingeskindet med bagepapir igen. Sæt en bageplade
    ovenpå̊ kyllingeskindet. Det sørger for at skindet ikke puffer op under stegningen.
  3.  Sæt de to bageplader i ovnen i ca. 25 minutter. Kyllingeskindet er færdig, når det er helt sprødt.

Simreret

  1.  Brun kyllingelårene på en pande i lidt olivenolie. Krydr med salt.
  2.  Mort spidskommen og koriander i en morter.
  3. Sauter spidskommen, koriander, chiliflager og garam masala i en gryde med olivenolie.
  4. Tilsæt finthakkede hvidløg og løg. Lad det sautere med indtil løgene bliver bløde. De må ikke tage farve.
  5.  Tilsæt derefter tomatpuré og lad det sautere med i 1-2 minutter.
  6. Tilsæt kyllingelår og vand i gryden.
  7. Lad retten simre under låg ved lavt blus, i ca. 1- 1,5 time. 
  8. Retten er færdig, når sovsen begynder at tykne og kødet begynder at falde af kyllingelårene og være helt mørt.
  9.  Smag retten til med salt og peber.
  10.  Pynt retten med sprødt kyllingeskind, frisk koriander og granatæblekerner.
  11. Server retten med ris eller fladbrød.

Hopballe underlår i tomatsauce med urter

Hopballe underlår i tomatsauce med urter

Print

Hopballe underlår i tomatsauce med urter

Der er ikke noget som simreretter – det hører ligesom efteråret til. Her får du en lækker og nem opskrift med vores kødfulde underlår.

Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra NORDISH

Ingredienser 4 personer

8 Hopballe underlår
5 fed Hvidløg, finthakket
2 Løg, finthakket
1 tsk. Chiliflager
2 Rosmarinkviste
2 Timian kviste
3 Laurbærblade
1 dåse Tomatpuré
2 dåser Flåede tomater
Salt & Peber
3 dl Vand
0,5 dl Hvidvin
Pynt Bredbladet persille, hakket

Tilberedning

  1. Fjern skindet fra kyllingelårene og brun lårene på en pande ved middeljævn varme. Krydr
    med salt og peber. Læg kyllingelårene til side på en tallerken.
  2. Tænd ovnen på 220° varmluft. Fordel kyllingeskindet fladt på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt og dæk kyllingeskindet med bagepapir igen. Sæt en bageplade ovenpå kyllingeskindet. Det sørger for at skindet ikke puffer op under stegningen. Sæt de 2 bageplader i ovnen i ca. 25 minutter. Det er færdigt når skindet er helt sprødt.
  3. Sauter finthakkede hvidløg og løg på en pande med lidt olivenolie, indtil de bliver bløde.
  4. Tilsæt tomatpuré og chiliflager. Lad det stege med et par minutter.
  5. Hæld løgblandingen over i en bradepande sammen med flåede tomater, vand, hvidvin,
    laurbærblade, timian og rosmarin.
  6. Mos de flåede tomater med en ske.
  7. Anret kyllingelårene øverst på saucen.
  8. Når skindet er færdigstegt i ovnen, skrues ovnen ned til 200° og fadet sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 40-45 minutter.
  9. Pynt retten med hakket bredbladet persille og det sprødstegte skind.
  10. Tip: Retten kan serveres med friskbagt brød eller pasta penne og friskrevet parmesan på
    toppen. 

Grillet Hopballe underlår med citron, hvidløg & friske urter

Grillet Hopballe underlår med citron, hvidløg & friske urter

Print

Grillet Hopballe underlår med citron, hvidløg & friske urter

Ofte forbinder vi grill med sommer. Men heldigvis bruger rigtig mange grillen året rundt. Det giver også i den grad mening i disse tider med skyhøje elpriser.

Vi garanterer møre, saftige og kødfulde underlår. Her i en lækker marinade med friske krydderurter.

Endnu en af de lækre opskrifter fra Ida, vores skønne samarbejdspartner fra Nordish.

Ingredienser 2 personer

4 stk. Hopballe underlår
3 spsk. Olivenolie
3 fed Hvidløg
3 kviste Timian
3 kviste Oregano
3 kviste Rosmarin
1/2 Citron, skal og saft heraf
Salt & Peber

Tilberedning

  1. Pil bladene fra urterne og mort dem sammen medhviddløg, citronskal, citronsaft og olivenolie. Krydr med salt og peber.
  2. Bland marinaden sammen med underlårene, og lad dem marinere i et par timer på køl.
  3. Steg dem på grillen ved indirekte varme i ca. 40 minutter, indtil de er gennemstegte. Krydr med salt og peber, og pynt evt. med friske urter. Servér underlårene sammen med en god salat.