Kyllingebryst med soltørrede tomater og parmaskinke
Kyllingebryst med soltørrede tomater og parmaskinke
Print
Ida Fra Nordish har lavet en opskrift der passer godt til foråret og sommeren. – En let ret med de lækreste kyllingebryster og Asparges – Velbekomme !
Ingredienser
2 personer
| 2 stk. | Kyllingebryster (180-200 g pr. stk) |
| 2 spsk. | Soltørrede tomater, hakkede |
| 1 spsk. | Finthakket frisk rosmarin |
| 1 spsk. | finthakket timian |
| 1 pk. | Parmaskinke |
| Salt og peber | |
| Olivenolie | |
| Pandesauce: | |
| 3 dl. | God hønsefond |
| 35 g. | Smør |
| 3 spsk. | Finthakket purløg |
| 3 spsk. | Finthakket estragon |
| Tilbehør: | |
| 200 g. | Hvide asparges, skrællede |
| 200 g. | Grønne asparges |
Tilberedning
- Skær kyllingebrysterne over på langs og bank dem let flade.
- Hak soltørrede tomater, rosmarin og timian. Krydr kyllingen med salt og peber. Fordel
fyldet på kødet, rul kyllingen sammen og vikl parmaskinke omkring. Luk med tandstikkere. - Steg kyllingerullerne i olivenolie på en pande ved middel varme i ca. 12-15 minutter vend
dem jævnligt, til de er gyldne og gennemstegte (kernetemperatur ca. 72 °C). Tag dem af
panden og hold dem varme. - Hæld hønsefonden på panden og lad den koge ind i ca. 5 minutter. Tilsæt smør og rør
saucen blank. Kom purløg og estragon i til sidst. - Læg kyllingen tilbage i saucen kort inden servering, så den bliver gennemvarm.
- Skræl de hvide asparges og knæk enderne af de grønne. Damp dem i ca. 2 minutter og steg
dem derefter i smør i 2-3 minutter. Krydr med salt og peber. - Servér kyllingebrysterne med sauce og asparges – evt. med godt brød.

