Hopballe Stroganoff

Hopballe Stroganoff

Print

Bøf Stroganoff er lækkert!
Men så prøv lige denne udgave med vores udbenede over og røget kylling – Det er svært ikke at blive begejstret!

Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

Ingredienser 4 personer

6 stk. Udbenede Hopballe overlår
Neutral olie til stegning
2 stk. Røgede udbenede overlår
3 fed Hvidløg, finthakket
1 stort Løg, finthakket
250 g Brune svampe
100 g Tomatpuré
3 tsk. Paprika
5 dl. Hønsefond
1 dl. Fløde

Kartoffelmos

1 kg. Kartofler
1-1,5 dl. Mælk
75 g. Smør
Salt & Peber
Pynt: Persille

Tilberedning

Hopballe Stroganoff

  1. Fjern skindet fra de udbenede overlår og gem dem til at lave sprødt skind.
  2. Skær de udbenede overlår ud i mundrette stykker.
  3. Skær de røgede udbenede overlår ud i små tern, og svits dem i en gryde i lidt neutral olie, indtil de er sprøde, og læg dem herefter til side på en tallerken.
  4. Svits kyllingestykkerne i gryden, indtil de får en flot brun farve på alle sider. Krydr med salt og peber. Når kyllingestykkerne er brunet, lægges de også over på en tallerken.
  5. Rens svampene og del dem i halve. Svits svampene ved høj varme i gryden med en
    smule olie, i 3-4 minutter. Krydr med salt og peber.
  6. Når svampene er brune, tilsættes finthakket løg og hvidløg. Lad dem sautere med, indtil
    de bliver bløde uden at de tager farve.
  7. Derefter tilsættes paprika og tomatpuré. Lad det stege med i et par minutter.
  8. Tilsæt derefter bacontern og kyllingestykker i gryden. Dæk med hønsefond og fløde.
  9. Lad det simre ved lavt blus i 1 time og smag retten til med salt og peber.

Sprødt kyllingeskind

  1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Fordel kyllingeskindet fladt på en bageplade med
    bagepapir. Krydr med salt og dæk kyllingeskindet med bagepapir igen. Sæt en bageplade
    ovenpå̊ kyllingeskindet. Det sørger for at skindet ikke puffer op under stegningen.
  2. Sæt de to bageplader i ovnen i ca. 20-25 minutter. Kyllingeskindet er færdigt, når det er
    helt sprødt.

Kartoffelmos

  1. Skyl og rens kartoflerne med en børste.
  2. Skær dem ud i stykker
  3. Kog dem i usaltet vand, indtil de er helt møre.
  4. Mos dem med et piskeris, til en grov mos.
  5. Tilsæt smør og mælk.
  6. Smag kartoffelmosen til med salt og peber.

Anretning: Server Stroganoff med kartoffelmos og sprødt kyllingeskind på toppen. Pynt
eventuelt med lidt persille.

Udbenede overlår med sprøde kartofler og salsa verde

Udbenede overlår med sprøde kartofler og salsa verde

Print

En hurtig, nem og super lækker middagsret!

Kødet fra lårprodukter er bare lækkert, uden tvivl! Det er saftigt og mørt og i denne opskrift serveret med en dejligt frisk grøn salsa.

Ingredienser 2 personer

2 stk. Udbenede overlår
2 fed Hvidløg, revet
2 spsk. Olivenolie
Salt og peber

Kartofler

600 g Mellemstore kartofler
1 tsk. Bagepulver
3 kviste Rosmarin, bladene heraf
Salt og peber
3 spsk. Olivenolie

Salsa verde

2 kviste Mynte, bladene heraf
1 håndfuld Basilikum
1 håndfuld Persille
1 spsk. Dijonsennep
3 stk. Ansjoser
1 fed Hvidløg
8 spsk. Olivenolie
1 spsk. Rødvinseddike
1 lille Citron, saften heraf
2 tsk. Kapers
Salt og peber

Tilberedning

  1. Salsa verde: Skyl urterne, og slyng dem helt fri for vand. Blend alle ingredienserne til en lækker grøn dip og smag til med salt og peber. Sæt den derefter på køl indtil servering.
  2. Bland udbenede overlår med revet hvidløg, olivenolie og salt og peber, og sæt på køl indtil det skal steges.
  3. Skyl og rens kartoflerne. Skær dem i kvarte og kog dem i saltet vand med 1 tsk. bagepulver i ca. 10 minutter.
  4. Hæld vandet fra kartoflerne, og lad dem dryppe af i en sigte. Bland med olivenolie, rosmarinblade, salt og peber.
  5. Bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter, indtil de er lysebrune og sprøde.
  6. Imens steges kyllingen på medium varme i lidt olie i ca. 12-14 minutter på hver side, til den er gennemstegt og mør.
  7. Servér kyllingen med sprøde kartofler, salsa verde og eventuelt en grillet citron.

Siciliansk Caponata med Hopballe overlår

Siciliansk Caponata med Hopballe overlår

Print

Lækker italiensk ret med masser af grønsager og naturligvis vores lækre møre overlår.

En fantastisk kombination – vi siger det bare!

Igen en herlig opskrift fra søde Ida fra Nordish.

Ingredienser 4 personer

4 stk. Hopballe overlår
3-4 spsk. Olivenolie
1 Fennikel
1 stor Aubergine
1 stor Squash
1 Løg
3 fed Hvidløg
0,5 dl. Vand
1 spsk. Rødvinseddike
250 g. Cherrytomater
2 spsk. Tomatpure
2 kviste Timian, blade heraf
En håndfuld Rosiner
En håndfuld Pinjekerner, ristede

Tilberedning

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Vask og snit fennikel, aubergine og squash i grove stykker.
  3. Snit hvidløg og løg fint.
  4. Svits fennikel, aubergine og squashstykker i en dyb pande med rigelig olivenolie, indtil det får en flot farve. Krydr med salt og peber. Grøntsagerne bliver stegt færdige i ovnen.
  5. Tilsæt derefter løg og hvidløg og lad det stege med et par minutter.
  6. Derefter tilsættes tomatpuré og timianblade, som sauteres med i 2-3 minutter.
  7. Tilsæt derefter vand og lidt rødvinseddike. Rør omhyggeligt rundt i panden.
  8. Anret kyllingeoverlår øverst på panden og krydr med salt og peber. Hæld lidt olivenolie på
    toppen af skindet.
  9. Sæt panden i ovnen ved 200 grader i ca. 35-40 minutter, indtil kyllingen er gennemstegt.
  10. Anret med ristede pinjekerner og rosiner.
  11. Servér med brød eller ovnkartofler.

    TIP! Hvis grøntsagerne bliver for syrlige, kan der med fordel tilsættes 1 knsp. sukker til
    grøntsagerne.

Kyllingespyd med grønsager

Kyllingespyd med grønsager

Print

Grill spyd med mør Hopballe kylling – det er da sommer!

En herlig sommer opskrift fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

 

Ingredienser 4
personer

400 g Udbenede overlår
250 g Asparges
250 g Cherrytomater
4 Rødløg
4 spsk. Olivenolie
2 fed Hvidløg, revet
5 kviste Timian, finthakket
6 blade Salvie, finthakket
4 kviste Rosmarin, finthakket
Salt og peber
Trægrilpinde Lagt i blød i vand i min. 20 min

Tilberedning

  1. Skær kyllingen ud i mundrette stykker. Marinér kyllingen med olivenolie, revet hvidløg,
    finthakket timian, salvie og rosmarin. Krydr med salt og peber. Rør godt rundt i blandingen.
  2. Lad kyllingen hvile på køl i 30 minutter.
  3. Skyl cherrytomater og asparges. Skær bunden af aspargesene og skær dem derefter ud i
    mundrette stykker.
  4. Pil rødløgene og skær dem ud i kvarte.
  5. Sæt skiftevis kylling og grøntsager på spyd. Cherrytomaterne sættes hele på spyddene.
  6. Hæld lidt ekstra olivenolie på grøntsagerne. Krydr grøntsagerne med salt og peber.
  7. Steg spyddene på en grill i ca. 6 minutter på hver side.

Appelsinsalat med Hopballe kylling

Appelsinsalat med Hopballe kylling

Print

Sund og lækker salat!

Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

I denne opskrift har vi brugt vores lækre møre og smagfulde udbenede overlår.

Ingredienser 2 personer

2 Udbenede Hopballe overlår
1 tsk. Koriander, stødt
1 tsk. Spidskommen, stødt
Salt & peber
1 spsk. Olivenolie
2 stk. Hjertesalat
2 Appelsiner
1 Skalotteløg, skåret i tynde skiver
Pynt Frisk mynte

Tahin dressing

1 spsk. Olivenolie
1 spsk. Tahin
1/2 Citron, saften heraf
Salt & peber
1 håndfuld Bredbladet persille, finthakket
5 blade Mynte, finthakket

Tilberedning

  1. Fjern skindet på kyllingeoverlårene og skær det ud i mundrette stykker. Bland kylling med koriander, spidskommen, olivenolie, salt og peber.
  2. Tilsæt lidt olie på panden og steg kyllingen på panden i ca. 12 minutter ved medium varme, indtil det er gennemstegt.
  3. Tahin dressing: Pisk olivenolie, tahin, citronsaft, salt og peber, persille og mynte sammen.
  4. Del hjertesalaten i blade og skyl den i rent vand. Slyng salaten fri for vand i en salatslynge, og fordel den på et fad.
  5. Skær skrællen af appelsinerne med en skarp kniv. Skær derefter appelsinerne ud i skiver.
  6. Fordel kylling, appelsinskiver og skalotteløg på salaten.
  7. Hæld tahindressing ud over salaten og krydr med salt og peber.
  8. Pynt salaten med frisk mynte og servér.

Hopballe overlår med bagt knoldselleri og salvie

Hopballe overlår med bagt knoldselleri og salvie

Print

Kan du lide knoldselleri vil du elske denne ret!
Måske du har prøvet at lave Pommes Anna, eller i hvert fald smagt det. En rigtig populær måde at servere kartoffel. Opbygningen med knoldselleri i denne opskrift minder om det, og er mindst lige så lækker. Toppet med lækker kylling fra Hopballe – så bliver det jo ikke bedre.

Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

 

Ingredienser 2 personer

2 Hopballe overlår med ben
1 Knoldselleri
4 fed Hvidløg, finthakket
50 g Smør
2 spsk. Olivenolie
ca. 15 blade Salvie
2 kviste Rosmarin, finthakket
Salt & Peber

Tilberedning

  1. Skyl og skræl skallen af knoldsellerien.
  2. Brug et mandolinjern eller en skarp kniv til at skære tynde skiver af knoldselleri.
  3. Varm smørret i en gryde sammen med finthakket hvidløg og hakket rosmarin. Sautér smørret indtil hvidløgene bliver bløde, uden at de tager farve. Tilsæt olivenolie og sluk for blusset.
  4. Læg skiver af knoldselleri i et ildfast fad. Hæld derefter lidt smør og 4-5 salvieblade på
    knoldselleriskiverne. Fyld derefter knoldselleri og skiftevis smørblandingen og salvieblade på. Krydr med salt og peber undervejs.
  5. Anret derefter overlår ovenpå knoldselleriskiverne sammen med lidt flere salvieblade. Krydr kyllingen med salt og peber.
  6. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 35 minutter.

Overlår med stegt blomkål, estragon, mandler og parmesan

Overlår med stegt blomkål, estragon, mandler og parmesan

Print

Har du 50 min?
Så skal du unde dig selv at smage disse super lækre overlår. Kombinationen af ristet blomkål, saftig smagfuld kylling og parmesan – det er simpelthen lækkerier!!

Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

 

Ingredienser 2 personer

2 Hopballe overlår med ben
3,5 spsk. Olivenolie
1 lille Blomkål, i store grove stykker
1 lille håndfuld Estragonblade
2 spsk. Mandler, grofthakkede
3 fed Hvidløg, grofthakket
3 kviste Rosmarin
1 klat Smør
Salt & Peber
3 spsk. Parmesan/ friskrevet

Tilberedning

  1. Krydr overlårene med salt og peber, og læg dem i en pande, der kan komme i ovnen. Hæld olivenolie udover kyllingen. Tilsæt smør, hvidløg og rosmarinkviste til panden.
  2. Steg kyllingen i ovnen i 25 min. ved 200 °. 
  3. Tag herefter panden ud af ovnen og tilsæt blomkål. Hæl d1 spsk. olivenolie udover blomkålen og krydr med salt og peber.
  4. Sæt panden i ovnen i yderligere 15 minutter, indtil kyllingen er gennemstegt og lækker sprød.
  5. Rist de grofthakkede mandler på en tør pande i et par minutter, indtil de er let gyldne.
  6. Top retten med grofthakkede mandler, estragonblade og friskrevet parmesan.

Fried chipotle Hopballe Burger

Fried chipotle Hopballe Burger

Print

Fristet? Det blev vi da vi modtog denne lækre opskrift fra Ida, vores samarbejdspartner fra Nordish.

Har du dit eget favorit tilbehør til en hjemmelavet burger er det bare at fylde i. Er du vild med syltede rødløg, smager de fantastiske her.

 

Ingredienser til 5 stk.

600 g Udbenet Hopballe overlår
1 tsk. Chipotle chili pulver
½ spsk. Løgpulver
2 spsk. Paprika
½ spsk. Røget paprika
1 spsk. Hvidløgspulver
2 dl. Kærnemælk
1 tsk. salt

Chipotle Mayo

150 g Mayonaise
1 spsk. Ketchup
1 spsk. Paprika
1 tsk. Røget paprika
1 tsk. Chipotle chili pulver
1 fed Hvidløg, revet
Salt og peber

Panering

180 g. Panko (japansk rasp)
1 spsk. Paprika
1 spsk. Hvidløgspulver
Et drys Salt
2 æg
Neutral olie

Tilbehør

5 Brioche burgerboller
Cornichons
Hjertesalat
Rødløg

Tilberedning

  1. Bland kærnemælk sammen med alle krydderierne. Fjern sener, skind og urenheder fra kyllingekødet. Marinér kyllingekødet i blandingen. Sæt det på køl, gerne natten over.
  2. Bland mayonaise sammen med ketchup, paprika, røget paprika, chipotle chili pulver og revet hvidløg. Smag til med salt og peber.
  3. Vend panko sammen med paprika, hvidløgspulver og salt. Pisk 2 æg sammen i en dyb tallerken. Vend kyllingekødet i panko, derefter i de sammenpiskede æg, og så i panko igen. Varm en gryde op med neutral olie til 190-200°. Fritér kyllingestykkerne til de er gyldne og sprøde, ca. 8-9 minutter. Lad dem derefter hvile på en tallerken på lidt køkkenrulle.
  4. Rist bollerne i en pande i lidt smør, så de får skorpe på indersiden af bollen.
  5. Smør bollen med chipotle mayo. Top med rødløg, cornichons, friteret kylling og salat. Slut af med overbollen og server straks.

Hopballe overlår m. indisk curry og spinat

Hopballe overlår m. indisk curry og spinat

Print

Hopballe overlår m. indisk curry og spinat

Kylling med et indisk touch! Det er lækkerier!

Lårkød fra en Hopballekylling er meget mørt og saftigt – I denne opskrift har vi brugt udbenet overlår. Det ER bare lækkert, når benene er fjernet, og du sidder med et lækkert , smagfuldt stykke kød.

Ingredienser 4 personer

4 stk. Hopballe udbenede overlår
125 g Græsk Yoghurt 10%
1 spsk Spidskommen
1 spsk Garam Masala
2 tsk. Salt
3 spsk Neutral olie
2 Løg, skåret i tynde skiver
4 tsk Kardemomme m. skal
1/2 Kanelstang
1 tsk. Mild chilipulver
1 tsk Koriander, friskstødt
2 fed Hvidløg, revet
2 cm Ingefær, revet
2 dl Vand
250 g Helbladet spinat, frossen
1 dl. Græsk yoghurt 10%
1 knsp Sukker
Frisk kværnet peber
Pynt Frisk koriander
Serveres med Basmatiris

Tilberedning

Sprødt kyllingeskind

  1.  Fjern skindet fra kyllingelårene.
  2. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Fordel kyllingeskindet fladt på en bageplade med
    bagepapir. Krydr med salt og dæk kyllingeskindet med bagepapir igen. Sæt en bageplade
    ovenpå̊ kyllingeskindet. Det sørger for at skindet ikke puffer op under stegningen.
  3.  Sæt de to bageplader i ovnen i ca. 25 minutter. Kyllingeskindet er færdig, når det er helt sprødt.

Simreretten

  1. Skær kyllingeoverlårene uden skind ud i mundrette stykker.
  2. Bland kyllingestykker med garam masala, spidskommen, græsk yoghurt og salt.
  3. Lad det marinere på køl i 30 minutter.
  4. Sauter dernæst kardemomme, kanelstang, chilipulver, stødt koriander, revet hvidløg og ingefær i 3 spsk. olie på en pande i et par minutter.
  5. Tilsæt dernæst fintsnittede løg og skru ned for varmen. Lad løgene blive helt bløde. Det ca. 4-5 minutter.
  6. Tag derefter løgene af panden.
  7. Steg kyllingestykkerne på panden i lidt olie i ca. 5 minutter, så de bliver brunet på alle sider.
  8. Tilsæt derefter løgblandingen, vand og græsk yoghurt. Læg låg på og lad det simre i ca. 20 minutter. Tilsæt dernæst frossent spinat og lad det småsimre under låg i yderligere 15 minutter, indtil kødet er gennemstegt og mørt.
  9. Smag til med 1 knsp. sukker, salt og peber.
  10. Server retten med basmatiris og pynt med frisk koriander og eventuelt sprødt kyllingeskind.
  11. Tip: Tilsæt evt. mere chili for ekstra styrke.

Coq au vin med sprødt skind

Coq au vin med sprødt skind

Print

Coq au vin med sprødt skind

Efterår og simreretter hører sammen – det er der vist ingen tvivl om.

Her får du en helt speciel udgave af Coq au Vin! Lavet på udbenede underlår og serveret med sprødt skind.

Opskriften er udviklet af Ida, vores skønne samarbejdspartner fra Nordish.

 

Ingredienser 4 personer

8 stk. Hopballe udbenede underlår
2 spsk. Mel
200 g Bacon, skåret i grove tern
Smør og olie til stegning
Salt og peber
1/2 flaske Rødvin
400 g Brune champignon, skåret i kvarte
200 g Skalotteløg, skåret i halve
4 Gulerødder, i tern
5 fed Hvidløg, finthakket
3 dl. Hønsebouillon
3 stk. Lauerbærblade
3 kviste Timian
1 kvist Rosmarin
Tilbehør Ovnstegte kartofler eller kartoffelmos
Pynt Persille

Tilberedning

  1. Start med at fjerne skindet fra de udbenede underlår og læg det til side på en tallerken. Krydr kyllingekødet med salt og peber og læg det derefter i en skål. Hæld rødvinen over kyllingestykkerne og stil dem i køleskabet i min 30 minutter (gerne længere).
  2. Steg bacon sprødt i en gryde med lidt smør. Rist det ved svag varme – det skal ikke være helt sprødt. Tag baconstykkerne op og læg dem på et stykke køkkenrulle.
  3. Rens svampene  og skær dem derefter i kvarte. Rist dem i lidt smør og olie, til de får flot farve. Krydr med salt og peber. Tilsæt derefter løg, som steges med og får farve. Herefter tilsættes gulerodstern og finthakket hvidløg. Lad det sautere med et par minutter. Læg grønsagerne til side på en tallerken. 
  4. Vend de marinerede kyllingestykker i mel og steg dem i smør og olie på en pande, indtil de bliver gyldenbrune. Krydr med salt og peber.
  5. Kom kyllingestykkerne tilbage i gryden sammen med bacon, grøntsager og rødvin. Tilsæt hønsebouillonen på panden, hvor kyllingestykkerne har stegt. Lad det koge op og hæld derefter hønsebouillonen over i gryden. Dette gør man for at få alt smagen med fra panden.
  6. Tilsæt timian, laurbærblade og rosmarin i gryden. Lad det hele simre ved lavt blus i ca. 50 minutter.
  7. Mens retten simrer laves det sprøde skind. Tænd ovnen på 220° varmluft. Fordel kyllingeskindet fladt på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt og dæk kyllingeskindet med bagepapir igen. Sæt en bageplade ovenpå kyllingeskindet. Det sørger for at skindet ikke puffer op under stegningen. Sæt de 2 bageplader i ovnen i ca. 25 minutter. Det er færdigt når skindet er helt sprødt.
  8. Smag retten til med salt og peber, og jævn retten hvis nødvendigt. Pynt med persille og sprødt kyllingeskind. Server retten med sprødstegte små kartofler eller kartoffelmos.