Marinerede grillspyd med sprød asiatisk salat, risnudler og sprøde skalotteløg
Marinerede grillspyd med sprød asiatisk salat, risnudler og sprøde skalotteløg
Print
Ida fra Nordish mindede os lige om, hvor lækkert det er at marinere i kokosmælk.
Smagfulde grillspyd og en lækker asiatisk inspireret salat.
Her på kontoret er det blevet til en favorit når grillen skal tændes.
4 Personer
| 500 g | Hopballe inderfilet |
| 1 spsk. | Rød karrypasta |
| 2 fed | Hvidløg, revet |
| 1 spsk. | Oystersauce |
| 1 spsk. | Soja |
| 2 tsk. | Brun farin |
| 1,5 dl. | Kokosmælk |
| 1/2 tsk. | Salt |
| 4-5 | Rødløg, i kvarte |
Sprød asiatisk salat
| 5 | Gulerødder, i julienne |
| 1 bundt | Radiser, i tynde skiver |
| 1 bundt | Forårsløg, fint snittet |
| 1 | Avocado, skåret i tynde skiver |
| 2 | Nektariner (hårde), i tynde strimler |
| 3 kviste | Mynte, grofthakket |
| 1 lille håndfuld | Koriander, grofthakket |
Vinaigrette
| 5 spsk. | God olivenolie |
| 1 | Lime, saft og skal heraf |
| 2 tsk. | Flydende honning |
| 1/2 spsk. | Ingefær, revet |
| 1 fed | Hvidløg, revet |
| 1 spsk. | Fishsauce |
Sprøde skalotteløg
| 5 | Skalotteløg |
| 3-4 spsk. | Hvedemel |
| Olie til fritering | |
| Lidt salt |
Til servering
| 250 g | Risnudler |
| Chili i tynde skiver |
Tilberedning
- Rør kokosmælk, karrypasta, hvidløg, oystersauce, soja, brun farin og salt sammen. Vend kyllingen i marinaden og lad den trække mindst 30 minutter, gerne et par timer.
- Skær i passende stykker og træk kylling og rødløg i kvarte skiftevis på spyd.
- Skær skalotteløgene i meget tynde skiver, vend dem i mel og ryst overskydende mel af.
Fritér dem i olie ved 160-170 °C til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på køkkenrulle og drys med lidt salt. - Bland gulerødder, radiser, forårsløg, avocado, nektariner, mynte og koriander i en stor skål.
- Pisk ingredienserne til vinaigretten sammen og vend den i salaten lige inden servering.
- Kog risnudlerne efter anvisningen på pakken og lad dem dryppe godt af.
- Grill eller steg spyddene ved middelhøj varme i ca. 10-12 minutter, til kyllingen er gennemstegt og let karamelliseret.
- Fordel risnudlerne på et stort fad eller i dybe tallerkener. Anret salaten ovenpå, læg de varme kyllingespyd over og afslut med et generøst drys sprøde skalotteløg.
Velbekomme !

