Lækker Hopballe Brunch

Lækker Hopballe Brunch

Print

Brunch findes nok i lige så mange udgaver, som der findes familier i Danmark…

Vi har i  samarbejde med Ida fra Nordish kreeret et godt bud på en skøn Brunch. 

Ingredienser 4 personer

Hotwings og cherrytomater med timian

1 kg. Hotwings
250 g. Cherrytomater
1 fed Hvidløg, revet
Salt og peber
2 spsk. Olivenolie
5 Timiankviste, bladene heraf
PYNT Friske oreganoblomster

Spidskålssalat med røget overlår

4 stk. Røgede udbenede overlår
1/2 Spidskål
250 g Ærter med skal
3 stk. Radiser
1 stk. Avocado
5 spsk. Olivenolie
1/2 Citron, saften heraf
1 tsk. Honning
Salt og peber

Kyllingeleverpostej, brunchpølser og andet tilbehør

1 stk. Hopballe kyllinge leverpostej
1 pakke Hopballe Brunchpølser
6 Æg
1 dl. Madlavningsfløde
Salt og peber
Forskelligt lækkert brød
Evt. skyr med Müsli og bær
Juice, kaffe & the

Tilberedning

Hotwings og cherrytomater med timian

  1. Steg hotwings i ovnen ved 200° eller på grillen i ca. 35 min
  2. Skyl cherrytomaterne og skær dem over i halve.
  3. Steg cherrytomaterne på panden i lidt olivenolie. Tilsæt revet hvidløg og timianblade og lad det stege med et par minutter ved medium varme.
  4. Server de stegte tomater til de lune hotwings.
  5. Pynt de lune hotwings med friske oregano blomster.

Spidskålssalat med røget overlår

  1. Skær de næsten optøede varmrøgede udbenede overlår i skiver på ca. 3-4 mm. Læg dem på bagepapir på en bageplade, og steg dem i ovnen ved 200° til de er næsten sprøde.
    Brug halvdelen til salaten og resten som bacon til leverpostejen.
  2. Snit spidskålen fint og anret salaten på et fad.
  3. Bælg ærterne og anret dem på spidskålen.
  4. Skær radiserne i fine skiver og anret dem på salaten.
  5. Skær avocadoen i skiver og anret dem på salaten.
  6. Pisk olivenolie, honning og citronsaft sammen. Smag vinaigretten til med salt og peber.
  7. Hæld vinaigretten over salaten. Krydr salaten med salt og peber.
  8. Skær kyllingen ud i skiver og anret den på salaten.

Kyllingeleverpostej, brunchpølser og andet tilbehør

  1. Leverpostejen bages i vandbad i varmluftsovn i 45-50 min. i 175°
    Servér den lun sammen med det ristede kyllingebacon.
  2. Pisk æggene let sammen med madlavningsfløden samt salt og peber. Tilbered en cremet scrambled egg på panden.
  3. Rist de optøede brunchpølser på en pande med lidt olie. 
  4. Anret din lækre brunch på bordet, og servér med lækkert brød, evt. müsli med skyr, kaffe/the og juice.

Sommersalat med kyllingehjerter

Sommersalat med kyllingehjerter

Print

Indmad fra en kylling er blevet en vældig populær spise. Dette gælder både hjerter og lever.

Her får du en herlig sommer opskrift fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

Et nemt, lækkert – og samtidig sundt forslag på en frokostret.

Ingredienser 2 personer

200 g Kyllingehjerter
3 kviste Timian, blade herfra
1 fed Hvidløg, revet
1 spsk. Olivenolie
Salt & Peber
1,5 stk. Hjertesalat
1,5 stk. Nektarin
2 spsk. Pinjekerner, ristede
1 spsk. God balsamico
1 spsk. Olivenolie
Salt og Peber

Tilberedning

  1. Rens kyllingehjerterne og bland dem sammen med timianblade, olivenolie, salt og peber.
    Lad det marinere i 30 minutter på køl.
  2. Steg dem derefter på en brandvarm pande i lidt olivenolie i ca. 2-3 minutter, de skal være
    rosa i midten. Lad dem trække på en tallerken.
  3. Del hjertesalaten i blade og skyl salatbladene i koldt vand. Slyng derefter salaten i en
    salatslynge. Anret hjertesalaten på et fad. Pynt med fine skiver af nektarin, kyllingehjerter
    og pinjekerner.
  4. Hæld god balsamico og olivenolie udover salaten. Krydr med salt og peber.

Sommersalat med kyllingehjerter

Sommersalat med kyllingehjerter

Print

Indmad fra en kylling er blevet en vældig populær spise. Dette gælder både hjerter og lever.

Her får du en herlig sommer opskrift fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

Et nemt, lækkert – og samtidig sundt forslag på en frokostret.

Ingredienser 2 personer

200 g Kyllingehjerter
3 kviste Timian, blade herfra
1 fed Hvidløg, revet
1 spsk. Olivenolie
Salt & Peber
1,5 stk. Hjertesalat
1,5 stk. Nektarin
2 spsk. Pinjekerner, ristede
1 spsk. God balsamico
1 spsk. Olivenolie
Salt og Peber

Tilberedning

  1. Rens kyllingehjerterne og bland dem sammen med timianblade, olivenolie, salt og peber.
    Lad det marinere i 30 minutter på køl.
  2. Steg dem derefter på en brandvarm pande i lidt olivenolie i ca. 2-3 minutter, de skal være
    rosa i midten. Lad dem trække på en tallerken.
  3. Del hjertesalaten i blade og skyl salatbladene i koldt vand. Slyng derefter salaten i en
    salatslynge. Anret hjertesalaten på et fad. Pynt med fine skiver af nektarin, kyllingehjerter
    og pinjekerner.
  4. Hæld god balsamico og olivenolie udover salaten. Krydr med salt og peber.

Kartoffelpizza med røget kylling og rosmarin

Kartoffelpizza med røget kylling og rosmarin

Print

Det er nu hyggeligt med hjemmelavet pizza!
Her får du et bud på en lækker kartoffelpizza med skiver af vores lækre røgede udbenede overlår. Alle vores røgvarer og pølser er produceret hos Rønhaveslagteren i Sønderborg – et besøg værd hvis du skulle komme på de kanter.

Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

Ingredienser 2 pizzaer

2 stk. Røgede udbenede Hopballe overlår
2 stk Bagekartofler
4 spsk. Mascarpone
Parmesan, revet
4 kviste Rosmarin, fintsnittet
2 spsk. Olivenolie
Salt & Peber

Pizzadej

2 dl. Lunkent vand
300 g. Tippo 00 mel
1 tsk. Salt
15 g Gær
1 spsk. Olivenolie

Tilberedning

  1. Skær bagekartoflerne tyndt ud med et mandolinjern og læg dem i iskoldt vand og derefter på køl, indtil de skal på pizzaen. Hæld vandet fra kartoflerne inden de skal på pizzaen.
  2. Opløs gæren i lunkent vand.
  3. Tilsæt mel, olie og salt.
  4. Ælt dejen i en røremaskine, til den er smidig og slipper skålens kanter.
  5. Lad dejen hæve i 20 minutter.
  6. Hæld dejen ud på et meldrysset bord.
  7. Del derefter dejen til to kugler, drys lidt mel på dem og “spænd” dem op. Lad
    kuglerne hæve lunt og tildækket en halv time. Tænd ovnen på 275 grader over/under
    varme.
  8. Nu er pizzadejen klar til at blive formet som pizzaer.
  9. Del dejen i to og form to runde pizzaer med hænderne på et meldrysset bord. Start med at lave en fordybning på midten af pizzadejen og mas dejen flad fra midten og ud.
  10. Smør 2 spsk. mascarpone på hver pizzabund. Fyld med kartoffelskiver, tynde skiver røget
    kylling, revet parmesan og hakket rosmarin blandet med olivenolie. Krydr med salt og peber.
  11. Bag pizzaen i ovnen ved 275 grader i 8-10 minutter. Hvis du har en pizzasten, er den god at bruge som underlag i ovnen.

Panko paneret røget underlår med pomelo salat

Panko paneret røget underlår med pomelo salat

Print

Røget underlår er Hopballes nyeste produkt, endnu et fantastisk produkt. Kødfulde underlår, som vi har fået varmrøget hos Rønhave Slagteren i Sønderborg.

Søde Ida fra Nordish har kreeret denne lækre opskrift, hvor hun har panko-paneret de røgede lår og serveret dem med en frisk pomelo salat. 

 

Ingredienser til 4 personer.

8 stk. Røgede Hopballe underlår
Neutral olie til friturestegning
1 spsk. Stødt spidskommen
1 spsk. Stødt koriander
1 spsk. Sød paprika
1/2 spsk. Løgpulver
100 g Panko
1 tsk. salt
2 Æg
3 spsk. Mel (kan udelades)

Pomelosalat

1 Spidskål
1 Pomelo
1 Skalotteløg, fintsnittet
1 bundt Koriander
En smule Frisk chili

Vinaigrette

4 spsk. Olivenolie
1/2 Citron, saften heraf
1 tsk. Honning
Salt & Peber

Tilberedning

Panko-paneret røget underlår

  1. Bland spidskommen, koriander, paprika, løgpulver og salt sammen med pankorasp. 
  2. Varm en gryde op med olie til ca. 180 grader.
  3. Vend de røgede underlår i æg og dernæst i mel.
  4. Vend dem derefter i æg igen og vend dem så i panko.
  5. Steg kyllingelårene i fritureolien i 3-4 minutter, indtil kyllingelårene er sprøde og gyldne.
  6. Dryp dem af på lidt køkkenrulle.

Pomelosalat

  1. Skyl og snit spidskål fint og anret det i en skål sammen med et fintsnittet skalotteløg.
  2. Skræl pomelo og anret stykkerne på salaten.
  3. Pisk ingredienserne til vinaigretten sammen og vend det i salaten.
  4. Smag salaten til med fintsnittet chili, efter ønsket styrke. 
  5. Krydr salaten med med salt og peber.
  6. Pynt med frisk koriander.
Anret de friterede røgede underlår sammen med den friske pomelo salat.

Efterårssalat med varmrøget kylling

Efterårssalat med varmrøget kylling

Print

Efterårssalat med varmrøget kylling

Selvom efteråret har sat ind, og simreretter i den grad kommet til sin ret, så er det nu herligt med en lækker salat.

Her får du en opskrift med bl.a. grønkål og rødbeder og så vores populære røgede kylling.
Igen er det skønne Ida fra Nordish som har kreeret opskriften for os.

Ingredienser 2-3 personer

3 stk. Røget udbenet Hopballe overlår
150 g Grønkål
600 g Rødbeder
2 spsk. Olivenolie til bagning
1,5 stk. Æble, skåret i strimler
1 håndfuld Hasselnødder, ristede

Vinaigrette

3 spsk. Olivenolie
2 tsk. Æbleeddike
1 spsk. Grov sennep
1 tsk. Honning
Salt og peber

Tilberedning

  1. Skyl og skræl rødbederne. Skær dem ud i grove stykker og bland dem med olivenolie, salt
    og peber. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter, indtil de er færdig tilberedte,
    men stadig har bid. Når der er 10 minutter tilbage af tilberedningstiden, varmes kyllingen
    med i ovnen i et ildfast fad.
  2. Skyl grønkålen og slyng den derefter i en salatslynge. Riv bladene fra grønkålsstilken i
    mundrette stykker.
  3. Skær kyllingen ud i mundrette stykker.
  4. Fordel grønkålsblade på fadet og anret rødbedeskiver, kyllingestykker og æblestrimler.
  5. Pisk vinaigretten sammen og anret den på salaten. Krydr salaten med salt og peber.
  6. Pynt med ristede hasselnødder.

Salat med røget Hopballe kylling

Salat med røget Hopballe kylling

Print

Super lækker salat, her med røget udbenet overlår. Kan også sagtens laves med vores røgede Hopballe bryst eller hvis du har en rest fra en hel røget kylling.

Her får du endnu en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

 

Ingredienser 2 personer

2 stk. Udbenet røget Hopballe overlår
2 håndfulde Revet rødbede
2 håndfulde Revet gulerod
1 håndfuld Koriander
1 håndfuld Skyllet spinat
1 Avocado
3 spsk. Solsikkekerner
Olivenolie til stegning

Vinaigrette

1/2 Citron (saften heraf)
3,5 spsk. Olivenolie
1 tsk. Honning
Salt & Peber

Tilberedning

  1. Sæt 2 røget overlår i ovnen ved 200 grader i 10 minutter.
  2. Bland olivenolie, citronsaft, honning, salt og peber sammen til en vinaigrette.
  3. Bland de revne rødbeder og gulerødder, frisk koriander og spinat sammen i en skål. Vend blandingen med vinaigrette og krydr med salt og peber. Anret det på 2 tallerkener.
  4. Skær kyllingen ud i skiver og anret det på salaten. Del avocadoen i to. og skær den i skiver og fordel på salaten.
  5. Rist solsikkekerner i et par minutter i lidt olivenolie, indtil de bliver gyldne. Krydr med salt. Drys det på salaten og servér.