Grillet Hopballe Kylling med estragon & hvidløg

Grillet Hopballe Kylling med estragon & hvidløg

Print

Hvem elsker ikke grillet kylling – og her i selskab med lækre grillede majs.

Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

Lækkerier på Grill – vi siger det bare!

Ingredienser 4-6 personer

1 Hel Hopballe Kylling
8 fed Revet hvidløg
1 bundt Hakket estragon
Salt & peber
70 g Smør
½ Citron (skallen heraf)
4 Majs med blade
50 g Smør
1 tsk. chili pulver
Parmesan
1 bundt Finthakket purløg

Tilberedning

  1. Tænd grillen, så den når op på 200 grader.
  2. Fjern rygbenet fra kyllingen, ved at lægge den med brystet nedad, og med en fjerkræsaks klipper du ned langs ryggen fra bunden til halsen. Skær den fri i den anden side også. Frys evt. rygbenet ned og gem det til en god fond. Fold kyllingen ud og læg den i en bradepande, der tyåler at komme på grillen. Krydr kyllingen med salt og peber.
  3. Bland smør, revet hvidløg, hakket estragon og citronskal sammen. Fordel det på kyllingen hele vejen rundt. Grill kyllingen på indirekte varme i ca. 60-65 minutter indtil den er gennemstegt, og lad den herefter hvile i 15 minutter inden udskæring.
  4. Imens kyllingen griller færdig, lægges de hele majs i vand i 15 minutter og grilles herefter i 15 minutter, indtil de er møre.
  5. Bland smør og chiliepulver sammen
  6. Fjern bladene fra majsene og skær hver majs ud i 3 dele. Smør dem med smørblandingen og rul dem i revet parmesan og finthakket purløg.
  7. Server den udskårne kylling med de lækre majs.

Tacos med Hopballe Kylling

Tacos med Hopballe Kylling

Print

Er du til mexicansk mad, så lad dig friste her! Vores udbenede lår er helt fantastiske – mørt og smagfuldt – Ummmnnn…

Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

Ingredienser 4 personer

2 Udbenede hele lår
1 tsk Stødt spidskommen
1 tsk Stødt koriander
1 tsk Chipotle chili
1 tsk. Hvidløgspulver
Salt
1 lille bundt koriander - hakkede
2 Avocado - skåret i fine skiver
12-15 Små majstortillas
PYNT Lime og koriander

Tomatsalsa

350 g Små cherrytomater
Skalotteløg - finthakket
½ Lime - saften heraf
½ spsk God olivenolie
½ Chili - finthakket
Salt & Peber

Tilberedning

  1. Vend spidskommen, chipotle chili og hvidløgspulver sammen med kyllingen, og krydr det med salt. Lad det hvile på køl i 2-3 timer. 
  2. Skær de små cherrytomater i kvarte og vend dem sammen med resten af ingredienserne til salsaen. Lad blandingen stå i 2-3 timer og smag til med salt og peber.
  3. Steg de udbenede lår i ovnen ved 190 grader i ca. 50 minutter.
  4. Lad kyllingen hvile i 5 minutter på en tallerken
  5. Steg majstortillas i ca. 30 sek på hver side på en varm pande i lidt olivenolie
  6. Skær kyllingen ud i tynde strimler og anret den på en majstortillas sammen med tomatsalsa og tynde skiver avocado
  7. Pynt med lidt flagesalt, koriander og frisk lime

Hopballes fyldte udbenede underlår i tomatsauce

Hopballes fyldte udbenede underlår i tomatsauce

Print

Smagen af Italien! Intet mindre!
Med udbenede underlår får du det møreste kød på kyllingen, og samtidig et lækkert stykke kød helt uden ben.

Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

Ingredienser 4 personer

4 Udbenede underlår
Kødsnor
320 g Tørret pasta
10-12 Basilikum blade
50 g Parmesan - revet

Fyld

45 g Surdejsbrød - ristet
1 bundt Bredbladet persille
1 stor Portobello svamp
4 fed Hvidløg
1 Løg

Tomatsauce

4 fes Hvidløg - finthakket
1 Løg - finthakket
1 dåse Tomatpuré
2 dåser Flåede tomater
1 dl. Hvidvin
½ dl. Vand
4 kviste Timian
2 Laurbærblade
1 knsp Sukker
Salt & Peber
2 spsk Olivenolie

Tilberedning

  1. Fyld: Blend portobellosvamp, hvidløg og løg til en finthakket masse. Sautér det på en pande i lidt olivenolie i et par minutter. Krydr med salt og peber. Blend surdejsbrød og persille, og bland det herefter sammen med svampe-løgblandingen. Fyld de udbenede kyllingelår med fyldet, og bind dem stramt med en kødsnor. Brun kødet på alle sider i lidt olivenolie på en pande, og krydr med salt og peber. Læg kødet på en tallerken og begynd på tomatsaucen.
  2. Tomatsauce: Sautér finthakket løg og hvidløg i olivenolie. Tilsæt tomatpuré og lad sautere med et  par minutter. Tilsæt flåede tomater, hvidvin, vand, timian og laurbærblade. Hak de flåede tomater ud i mindre stykker med en ske. Krydr tomatsaucen med en knsp. sukker, salt og peber. Tilsæt de fyldte kyllingelår og lad simre i 50-60 minutter.
  3. Fjern snorene fra de fyldte lår, og læg dem tilbage i tomatsaucen
  4. Kog pastaen al dente og bland det med tomatsaucen. Server retten med frisk basilikum og friskrevet parmesan.

Kyllingelevermousse med løgmarmelade

Kyllingelevermousse med løgmarmelade

Print

Kyllingelever er populær som aldrig før! Det er en sund spise med et højt indhold af A og B vitamin. Tilberedt på den rette måde er det super lækkert og smagfuldt.

Her får du endnu en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

 

 

Ingredienser 6 personer

250 g Kyllingelever
150 g Blødt smør
3 spsk. Portvin
1 Kvist frisk rosmarin
1 fed Hvidløg - skåret i halve
Salt & Peber
1 tsk. Smør - til stegning

Løgmarmelade

400 g Rødløg
1 spsk. olie
0,4 dl. Mørk balsamico
2 tsk. Sukker
1-2 Laurbærblade
2 Kviste frisk timian
Salt & Peber

Tilberedning

  1. Start med levermoussen: Steg de afdryppede kyllingelever i brunet smør i ca. 1,5-2 min. på hver side sammen med de 2 halve fed hvidløg og en rosmarinkvist. Krydr med salt og peber. Leveren skal stadig være lyserød indeni. Læg dem på en tallerken og tag hvidløg og rosmarin fra og lad leveren køle af nogle minutter. Blend herefter lever sammen med portvin og det bløde smør, og smag til med salt og peber. Husk det skal krydres godt med salt og peber, da det skal spises afkølet. Kom levermoussen i en beholder og sæt det på køl.
  2. Løgmarmelade: Skær rødløgene i halve og derefter i tynde skiver. Svits rødløgene i olie i en lille gryde, og når det er faldet lidt sammen, tilsættes balsamico og sukker samt salt og peber. Læg låg på, og lad det simre ved lav varme i ca. ½ time, indtil det er “marmelade agtig”. Smag til med salt, peber og evt. lidt ekstra sukker, afhængig af hvor syrlig balsamicoen er. Køl løgmarmeladen af. Den kan holde sig på køl i ca. 2 uger. 
  3. Når kyllingelevermoussen er fast stivnet efter 2-3 timer, kan det spises på tyndt ristet brød med løgmarmelade. Kyllingelevermoussen kan evt. anrettes som “små æg”, hvor det scoopes op med en varm teske til små æg.

Hopballe kyllingevinger marineret i soya, ingefær og honning

Hopballe kyllingevinger marineret i soya, ingefær og honning

Print

Med kyllingevinger fra Hopballe Mølle får du ikke bare skind og ben! Du får lækre kødfulde vinger. Vi oplever ind imellem at nogle kunder forveksler de underlår de køber i supermarkedet med vores vinger (1. vingeled). Det fortæller lidt om størrelsen…

Her finder du en af de lækre opskrifter fra Ida, vores skønne samarbejdspartner fra Nordish.

 

Ingredienser 4 personer

1250 g. Hopballe kyllingevinger
2 dl. Ketjap Manis sweet soya
3 spsk Soya
3 spsk Sesamolie
12 cm. Ingefær - revet
12 fed Hvidløg - revet
6 spsk Honning

Pynt

Limebåde & Frisk koriander

Tilberedning

  1. Bland hvidløg, ingefær, sesamolie, honning, soya og ketjap manis sammen i en skål. Vend det med kyllingevingerne og sæt det på køl natten over.
  2. Fordel kyllingevingerne på bagepladen og steg dem i ovnen ved 200 grader i 30-35 min.
  3. Pynt med limebåde og frisk koriander. Server med en sprød salat.

Hele Hopballe kyllingelår med confiterede hvidløg

Hele Hopballe kyllingelår med confiterede hvidløg

Print

De helt fantastiske hele lår fra Hopballe kyllingen er i en klasse for sig. Store og saftige, og med masser af smag. Naturligvis en sikker vinder da Berlingske lavede blindtest mellem 6 forskellige.

Her finder du en af de lækre opskrifter fra Ida, vores skønne samarbejdspartner fra Nordish.

Denne  opskrift bugner af hvidløg – lækre confiterede hvidløg. Heldigvis giver opskriften lidt ekstra, som du efterfølgende kan bruge i andre lækre retter.

Ingredienser 2 personer

2 Hele kyllingelår fra Hopballe
4 spsk Confiterede hvidløg
Frisk timian
Salt & Peber

Confiterede hvidløg

2 hele Hvidløg
1-2 dl. Olivenolie

Tilberedning

  1. Del og pil hvidløgene. Skær dem ud i tynde skiver og læg dem i en lille gryde. Dæk dem til med olivenolie, så de er fuldstændig dækkede. Sæt gryden i ovnen og bag dem i 20-25 min ved 150 grader. De skal være bløde, men må ikke tage farve. Lad de confiterede hvidløg køle af.
  2. Løft skindet fra kyllingelårene og fyld 2 spsk confiterede hvidløg samt frisk timian under skindet på hvert lår. Krydr kyllingelårene med salt og peber og dryp lidt af olien fra de confiterede hvidløg ud over skindet. Bag dem i ovnen i ca. 45 min ved 200 grader, til kyllingen er gennemstegt og skindet er sprødt. Lad lårene hvile i 5 minutter inden servering.
  3. Tip: Resten af de confiterede hvidløg gemmes i et glas med låg og sættes på køl. De kan bruges i marinader, hummus, bagte grøntsager eller andre kyllingeretter.

Hopballes Satay spyd med peanutsauce & agurkesalat

Hopballes Satay spyd med peanutsauce & agurkesalat

Print

Fantastisk grill ret på terrassen om sommeren – meeeen kan selvfølgelig laves hele året rundt. Når du først har lavet den én gang, bliver det hurtig en favorit.

Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

 

Ingredienser 4 personer

500 g Hopballe wokstrimler
3 spsk Kokosmælk
1 spsk Rød karry
½ spsk Fishsauce
Grillspyd

Peanutsauce

1 spsk Rød karry
Olie
1 Dåse kokosmælk
2 fed Hvidløg - finthakket
2 cm Revet ingefær
3 Kaffir limeblade (kan undlades)
175 g Peanuts
½ tsk Sukker
½ tsk Fishsauce

Agurkesalat

1 dl. Vand
1 dl Eddike
1 dl Sukker
Flagesalt
1 Rødløg - skåret i fine skiver
1 Agurk
Koriander

Tilberedning

  1. Marinér kyllingestrimler i kokosmælk, rød karry og fishsauce. Sæt det på køl i ½ time.
  2. Peanutsauce: Sautér rød karry, hvidløg og ingefær i lidt olie. Tilsæt dernæst kokosmælk og peanuts. Lad det koge 5 min og blend det derefter med en stavblender. Tilsæt kaffir limeblade og lad det koge med i et par minutter. Smag peanutsaucen til med sukker og fishsauce.
  3. Agurkesalat: Kog vand, eddike og sukker op i en lille gryde indtil sukkeret er opløst. Køl eddikeblandingen ned til stuetemperatur. Skyl agurken, og skær den over på midten. Fjern kernerne med en ske, og skær den ud i skiver. Tilsæt rødløg og agurker til eddike blandingen og krydr med salt. Tilsæt frisk koriander.
  4. Sæt kyllingen på spyd og rist dem på grillen eller en grillpande i lidt olie i ca. 2-3 minutter på hver side. Server med frisk agurkesalat og peanutsauce.

Cæsar salat med Hopballe Kylling

Cæsar salat med Hopballe Kylling

Print

Cæsar salat er uden tvivl en af de mest enkle salater, og samtidig klassisk og super lækker. En salat du aldrig går galt i byen med, hvis du lader de få ingredienser være af god kvalitet. 

Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

 

Ingredienser 2 personer

1 Kyllingebryst 300g + fra Hopballe
3 Hjertesalat hoveder
1 stort Skalotteløg skåret i tynde skiver
2 store Skiver surdejsbrød
Salt & Peber
Olivenolie til stegning
50 g Parmesan i flager

Dressing

1 fed Hvidløg
2 spsk Citronsaft
2 Ansjoser
2 spsk Rødvinseddike
10 g Revet parmesan
50 g Kogt kartoffel
1 Æg
30 g Ristet brød
10 spsk God olivenolie

Tilberedning

  1. Steg et spejlæg. Sørg for at ægget for stegeskorpe, men lad blommen være blød i midten
  2. Blend hvidløg, citronsaft, ansjoser, revet parmesan, spejlæg, rødvinseddike og ristet brød. Blend derefter kartoffel og olivenolie kort med. Kartoflerne må ikke blendes med for lang tid, da dressingen kan blive “lang”. Smag til med salt og peber.
  3. Steg kyllingebrystet på skindsiden ca. 5 minutter på middelvarme indtil skindet er sprødt. Krydr med slat og peber. Vend det og lad det stege på den anden side ca. 16-17 minutter. Vend det lidt undervejs. Lad kyllingebrystet hvile 5 min. inden udskæring.
  4. Skær brødet ud i grove tern og steg dem gyldne i rigeligt olivenolie på en pande sammen med fedtet fra kyllingen. Lad det dryppe af på en tallerken med køkkenrulle og krydr surdejscroutonerne med salt.
  5. Skyl hjertesalaten og lad det dryppe godt af. Skær salaten ud i grove stykker og bland med fintskåret skalotteløg. Vend dressingen i salaten og krydr med slat og peber.
  6. Pynt salaten med skiver af kylling, surdejscroutoner og tynde skiver af parmesan.

Hopballe Kyllingevinger marineret i hoisin

Hopballe Kyllingevinger marineret i hoisin

Print

Kyllingevinger fra Hopballe Mølle er de mest kødfulde vinger på markedet. Ind imellem forveksles det første led med et underlår – kan dog næppe være et underlår fra en Hopballe kylling. Hertil taler størrelsen vist for sig selv.

Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish.

Der kan laves marinader i alverdens afskygninger, kun fantasien sætter grænsen.

Ingredienser 4 personer

1250 g Hopballe Kyllingevinger
375 ml Hoisinsauce
3 spsk Honning
Lidt Flagesalt
12 fed Revet hvidløg
10 cm. Revet ingefær
4-5 lime Saften heraf
1,5 tsk Spidskommen
1,5 tsk Cayenne peber

Pynt

Hakkede peanuts & Frisk koriander

Tilberedning

  1. Bland hoisinsauce, honning, flagesalt, ingefær, hvidløg, limesaft, spidskommen og cayennepeber sammen i en skål. Vend det med kyllingevingerne, og sæt det på køl natten over.
  2. Fordel kyllingevingerne på bagepladen og steg dem i ovnen ved 200 grader i 30-35 min.
  3. Pynt dem med hakkede peanuts og koriander
  4. Server med en sprød salat eller som lækker snack 

Hopballe Kyllingesalat med sprødt skind

Hopballe Kyllingesalat med sprødt skind

Print

Opskrift kyllingesalat

Hvad siger du til at bytte den traditionelle lækre hønsesalat ud med en smagfuld hjemmelavet kyllingesalat med sprødt skind? Her finder du en af de skønne opskrifter fra vores samarbejdspartner Ida fra Nordish. Denne her gang en kyllingesalat opskrift. Et godt bud på en lækker frokost!

Ingredienser 4 personer

2 Hele Hopballe Kyllingelår
2 Timiankviste
Salt & Peber
4 spsk. God mayonaise
5 spsk. Græsk Yoghurt
1-1,5 tsk. Sennep
1 Bladselleri skåret i fine tern
1 bundt Fintsnittet purløg
Citronsaft
1/2 Æble skåret i fine tern
4 Skiver Softkernerugbrrød
Pynt Ærteskud & Purløg

Tilberedning

  1. Fjern skindet fra kyllingen, og gem det på en tallerken. Skindet skal fjernes i så tilpas store stykker (gerne i ét stykke), at det kan brækkes op i mindre stykker ved anretningen, som beskrevet nedenfor.
  2. Krydr kylligen med lidt timian, salt og peber. Steg kyllingen ved 180 grader i 40-45 minutter, indtil lårene er gennemstegt. Lad dem derefter køle af.
  3. Pil kødet af benet i grove stykker.
  4. Bland mayonaise, græsk yoghurt, sennep, fintsnittet bladselleri, æbletern og purløg sammen med kyllingen. Smag til med citronsaft, salt og peber. Sæt kyllingesalaten på køl, mens kyllingeskindet steges i ovnen.
  5. Sådan steger du kyllingeskindet: Skrab mest muligt fedt væk fra skindet, og læg skindetpå en bageplade med bagepapir. Drys en smule slat på skindet. Læg et nyt bagepapir ovenpå, og en bageplade ovenpå. Det gør, at skindet ikke buler op under tilberedning. Steg skindet i ovnen i ca. 20 minutter, indtil det er sprødt. Læg det på fedtsugende papir.
  6. Bræk skindet i mundrette stykker og anret kyllingesalaten på et stykke rugbrød med ærteskud, purløg og kyllingeskind.